Bad bilister holde afstand: Her udstiller politiet sig selv

- Reglerne gælder selvfølgelig også for politiet, lyder det fra vicepolitiinspektør Lars Bjerregaard, efter han har set læservideoen herunder

00:27
(Privatoptagelser)

Vi er elendige til det, og vi skælder hinanden ud for det. Faktisk er manglende afstandstagen på vejene det, som irriterer os allermest i trafikken ifølge Vejdirektoratets trafikantundersøgelse fra 2015.

Rigspolitiet besluttede derfor derfor for nyligt at gennemføre en koordineret indsats mod bilister, som ikke kan finde ud af at holde afstand i trafikken.

Se også: Ny kampagne: Politiet på jagt efter disse bilister

Se også: 950 fældet i politiets jagt på uopmærksomme bilister

Privatoptagelser lavet onsdag i sidste uge afslører dog, at det selv for politiet kan være svært at overholde reglerne.

På disse er det nemlig tydeligt at se, hvordan en patruljevogn fra Syd- og Sønderjyllands politi langt fra holder den nødvendige afstand, man ellers i kampagnen gør meget ud af oplyse de danske bilister om.

Forkasteligt
- Det er sjovt, at de selv gør det, for vi havde lige akkurat siddet og talt om kampagnen, da vi spotter dem, fortæller Søren Haslev om episoden, han bevidnede, da han og kollegaen Michael kom kørende på E45 ved Tebstrup syd for Skanderborg tidligt onsdag formiddag.

- Men bortset fra det pudsige, synes jeg, det er forkasteligt, at de selv gør det samme uge, som de selv har iværksat den her målrettede kampagne.

- De kan bare køre videre, men havde det nu været os, der lå for tæt på lastbilen, var vi sikkert blevet optaget, vinket ind til siden og udstukket en bøde, siger Søren Haslev til Ekstra Bladet.

Politiet: Reglerne gælder for alle

Vicepolitiinspektør i Esbjerg, Lars Bjerregaard, har set videoen, og han understreger, at det er vigtigt for alle at overholde færdselsreglerne.

- Det er jo en god og vigtig kampagne, Rigspolitiet har ført mod bilister, der ikke holder passende afstand, og jeg vil i den forbindelse sige, at reglerne selvfølgelig også gælder for politiet, lyder det fra vicepolitiinspektøren,

Anklagemyndigheden skal nu se videoen, og finder man det nødvendigt, bliver der taget yderligere skridt.

- Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er tale om en overtrædelse, vil det blive forelagt Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP, red.), siger Lars Bjerregaard, der ikke på nuværende tidspunkt vil komme med yderligere kommentarer til videoen.

39 kørte for tæt
Rigspolitiet kunne torsdag gøre status over indsatsen mod manglende afstand i trafikken. Mens i alt 950 forseelser blev registreret, kunne politiet stoppe 39 personer, som kørte lidt for tæt på bilisten foran, skriver de i en pressemeddelelse.

Henholdsvis 78 og 67 bilister blev i samme omgang taget for at bruge håndholdt mobiltelefon og for at have glemt sikkerhedsselen, mens 30 personer blev fanget i at køre over for rødt eller gult lys.

Sådan holder du afstand

Det kan være svært at regne ud, hvor langt der er op til bilen foran dig, men et godt tip er, at man tæller sekunder, når bilen foran for eksempel passerer en lygtepæl. Der skal gå to, før du selv passerer pælen.

En anden tommelfingerregel er, at afstanden til forankørende målt i meter skal være hastigheden divideret med to. Altså, bør afstanden være 50 meter, hvis du kører med 100 km/t.

Og det er aktuelt at holde øje med afstanden, for allerede i næste uge vil politiet gå på gaden med ekstra kontrol af uopmærksomhed og afstand.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen