Samfund

Balkan-flygtning fra tysk lejr: Vi vil have del i jeres velstand

Farvel til armod: Vi vil have del i jeres velstand, siger en økonomisk Balkan-flygtning

1/2
Næste »

STAUMÜHLE (Ekstra Bladet): Tågen hænger tungt over den nedlagte kaserne Staumühle dybt inde i en birkeskov i et militært område i det centrale Tyskland, hvorfra militærfolk i går forsøgte at bortvise Ekstra Bladet, inden de blev oplyst om, at vejbanen er et civilt areal, som de ikke havde kommando over.

Inde bag pigtrådshegnet hænger mundvigene nedad på den 31-årige albaner Naim Zhegas, som for godt et halvt år siden blev fyret fra et mejeri i den ludfattige provins Tepelene i Albanien.

TYSKLAND: Hamburg og andre steder flygtningesituationen Samfund - 10. jan. 2016 Bor 30 meter fra tysk flygtningelejr: Vi flytter nu - vi tør ikke mere

Han kommer ud på vejen og fortæller, at han på grund af håbløs fattigdom og dystre fremtidsudsigter i juni besluttede at immigrere til Tyskland med sin kone samt de fire sønner i alderen 7-13 år.

Her er flygtningelejren i den nedlagte kaserne Staumühle dybt inde i en Birkeskov i et militært område i det centrale Tyskland nær Bielefeld. Foto: Philip Davali Her er flygtningelejren i den nedlagte kaserne Staumühle dybt inde i en Birkeskov i et militært område i det centrale Tyskland nær Bielefeld. Foto: Philip Davali

De rejste med talrige landsmænd. Alene i juli i fjor søgte 5900 asyl i Tyskland, som på et år har modtaget 50.000 albanere, som medvirker til at sætte asylsystemet på randen af et sammenbrud.

Albanien jammerligt

Andre albanere er søgt mod andre vesteuropæiske lande som Danmark. Ikke fra krig, men fra armod.

– Vi flytter, fordi vi knap har penge til mad i Albanien, som på alle måder er et jammerligt land – og vi vender aldrig tilbage, aldrig, for vi ønsker del i den vestlige velstand, siger han.

banner-ærligtalt-web-01.png Dansk politik - 10. jan. 2016 Politikerne: Sådan løses asylknuden

Lokalpressen her i Nordrhein-Westfalen har kun i meget begrænset omfang beskrevet denne trøstesløse lejr med i alt cirka 800 indbyggere indlogeret i køjer i barakker beklædt i grå eternit.

Men der findes avisnoter, som beskriver, at politiet er rykket herud for at nedkæmpe opstande.

Broderparten er afviste asyl-ansøgere fra Albanien, men her er også folk fra bl.a. Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Makedonien.

Derfor har lokalbefolkningen døbt den Balkan Zentrum, og der går rygter om, at man har placeret dem netop så langt ude i skoven, fordi netop albanere er stærkt overrepræsenteret i tyske kriminalitets-statistikker. Også for organiseret kriminalitet og afpresning.

Hader hjemland

Naim Zhegas bekræfter, at der jævnligt er optøjer inde bag hegnet, men han lover, at han selv kun har lovlydige intentioner. Han fortæller, at han hader sit hjemland, og hadet angiver han som grunden til, han ikke føler sig forpligtet til at opbygge det.

Og han kan have grunde til ikke at elske det, for Albanien er bundkorrupt, kriminaliteten skyhøj ligesom ungdomsledigheden. Lønnen er elendig, erhvervslivet tilbagestående og hovedsagelig bestående af landbrugsproduktion, herunder narkoproduktion.

Lejr bedre end Albanien

– Så forholdene her i lejren er acceptable og direkte gode sammenlignet med dem, vi levede under i Albanien, siger han.

Men han lever i Tyskland på lånt tid, for som stort alle andre albanere har han fået afslag på asyl med den begrundelse, at han ikke er truet af krig. Ingen aner, hvornår eller om familien bliver deporteret.

– Så må vi tage til Frankrig, Holland, Danmark eller Sverige, siger han. – Vi tager aldrig igen til Albanien, siger han.

Kritikere bebrejder albanere og andre immigranter fra ikke-krigsramte nationer for at ride på ryggen af krigsflygtninge fra Syrien, hvorved de stjæler humanitær kapacitet fra mere værdigt trængende.

– Hvad er dit svar til de kritikere?

– Det ved jeg ikke.

Jürgen Lipki er stolt af Tysklands mere eller mindre åbne grænser. Foto: Philip Davali Jürgen Lipki er stolt af Tysklands mere eller mindre åbne grænser. Foto: Philip Davali  

Det er vores ansvar at hjælpe

Jürgen Lipki lægger ikke skjul på, at han er stolt.

Stolt af Tysklands mere eller mindre åbne grænser, som betyder, at landet modtog over en million immigranter og flygtninge i 2015.

– Tysklands og Fru Merkels storartede parlament repræsenterer hele nationen, og denne brede fundering gør, at vi kan finde løsninger, som gør, at vi udmærket kan rumme et ganske betydeligt antal flygtninge, siger Jürgen Lipki, der som pensioneret embedsmand i fængselsvæsenet bor i nogle af justitsministeriets embedsboliger nær et fængsel i skoven ikke langt til asyllejren.

Han vil ikke høre tale om, at lejren har medført tyverier fra boligerne, sådan som nogle af hans naboer ellers siger til Ekstra Bladet.

– Bevares, der kan være lidt støj og affald. Nej, hør: Det at vi har så kompetente politikere gør, vi som nation slet ikke har brug for højrepopulistister som Geerd Wilders i Holland, Front National i Frankrig og jeres folkeparti i Danmark, siger han.

– Vi påtager os det ansvar hjælpe folk fra andre europæiske lande til at opnå samme velstand som os. Det belaster Tyskland i et eller andet omfang, men løsningen er, at også Danmark og andre vesteuropæiske lande bidrager, opfordrer han.

Hvis der er grænser for, hvor mange immigranter, der kan være i Tyskland, hvor går den grænse så?

– Sikke noget vrøvl. Sludder. Det handler ikke om at tale om øvre grænser, men om hvordan hele EU og verdenssamfundet finder holdbare solidariske løsninger, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen