Samfund

Blå blok kritiserer regeringen: Fortsæt asyl-stramninger

Støttepartierne i den blå blok er imod det bebudede stop for yderligere stramninger i asyl-politikken

  • Martin Henriksen. Arkivfoto: Rene Laurits Büchmann Teige fra pressetjenesten i Dansk Folkeparti
Martin Henriksen. Arkivfoto: Rene Laurits Büchmann Teige fra pressetjenesten i Dansk Folkeparti

Støttepartierne i den såkaldte blå blok er bestemt ikke tilfredse med, at regeringen har bebudet et stop for yderligere stramninger af asylpolitikken.

Stoppet kommer efter vedtagelsen af den såkaldte 'smykkelov' - og formentligt også på grund af et voldsomt pres fra udlandet.

Morgenavisen Jyllands-posten skriver torsdag morgen, at alle støttepartierne i den blå blok kritiserer stoppet.

- Vi kan ikke stoppe, for situationen på asylområdet er jo ikke under kontrol. Jeg synes, at det er en forkert kurs, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til jp.dk.

Sådan blev 'smykkeloven' vedtaget.

Presset vokser igen
Også De Konservative kritiserer stoppet for stramninger.

- Nu kommer foråret, vejret bliver bedre, og presset vokser igen. Så bliver vi nødt til at reagere. Der er stadig en række håndtag, vi kan tage fat i, siger udlændingeordfører Naser Khader (K) til avisen. 

Liberal Alliance undrer sig også over, at regeringen pludselig træder hårdt på bremsen.

- Hvis ikke man gør yderligere, vil de 25.000 asylsøgere, der er budgetteret med, være en underdrivelse,« siger gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll (LA) til jp.dk.

Intet er udelukket
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har begrundet det nye tiltag med, at antallet af asylansøgninger er faldet. Noget tyder imidlertid på, at Venstre alligevel ikke holder helt så hårdt fat på de første udmeldinger.

- Der er ikke noget her i verden, der er udelukket, men jeg ser bare ikke for mig, at det er yderligere stramninger, der er behov for lige nu. Lad os se, hvordan det virker, siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ikke alle folketingspolitikere er just tilfredse med den nye lov. Her er det Enhedslistens Finn Sørensen, der går til Inger Støjberg i forbindelse med vedtagelsen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen