Samfund

Blandede pap i kyllingekødet: Nu undersøges danske kølediske for råddent kød

Fødevarestyrelsen vil nu undersøge, om fordærvet kød er havnet i danske supermarkeder

Præsident Michel Temer udtaler sig om sagen. Video: AP
1/2
Næste »

En gigantisk kødskandale er under opsejling, efter det søndag kom frem, at to brasilianske slagtehuse i flere år har sendt råddent kød ud til lande i hele verden. Yderligere 30 virksomheder i Brasilien er anklaget for at have gjort det samme.

I Danmark er Fødevarestyrelsen er netop nu i gang med at undersøge, om kødet er havnet i danske kølediske.

- Vi har i Europa et meldesystem, hvor lande melder, hvis de har efterretninger om fødevaresvindel. Det kan eksempelvis være, hvis man i Tyskland siger, at man har fundet to containere med dårligt kød. Her kan man se, hvilke supermarkeder, der har fået det, hvordan kødet er defineret og hvor stort partiet er, siger specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Erik Jepsen til Ekstra Bladet.

Syrebad
Skandalen handler om langt mere end råddent kød. Ifølge BBC er 33 brasilianske embedsmænd allerede blevet fyret under anklager for korruption og for at have modtaget bestikkelse.

- De brugte syre og andre kemikalier til at maskere produktets tilstand. I nogle tilfælde brugte de kræftfremkaldende produkter, lyder anklagen fra politiet i sagen.

I enkelte tilfælde skulle slagtehusene også have blandet pap, vand og kartofler sammen med kyllingekød.

Se også: Brasiliens præsident vil lægge låg på kæmpe kødskandale

Nægter skyld
De to kæmpe slagtehuse, som er under anklage, JBS og BRF, nægter sig begge skyldige i anklagerne. Men ifølge efterforskningsmyndigheder er der ingen tvivl om, at virksomhederne har bestukket både politikere og tilsynsførende, som har sikret slagtehusenes certifikater til produktion, trods de mange kritisable forhold.

Ifølge BBC rækker kødskandalen helt ind i den politiske elite, hvor bestikkelsespenge er givet til politikere i to af partierne, som er med til at danne den brasilianske regering PP og præsidentens eget parti PMDB.

Panik hos præsidenten
Den brasilianske præsident holdt søndag et krisemøde med ministre og udenlandske ambassadører. Her forklarede han, hvordan det kunne lade sig gøre, at landets store kødproducenter har solgt råddent kød til hele verden.

- Der er ingen sundhedsmæssig risiko, lyder det fra en talsmand for landets sundhedsministerium.

Præsident Michel Temer forsøger med sine møder med ambassadører fra Europa, USA og Kina at få lagt låg på sagen. Men han bliver presset af politiets afslørende arbejde.

De har under omfattende razziaer fredag anholdt 30 personer, som mistænkes for at have været en del af det kriminelle netværk.

Brasilien er verdens største eksportør af oksekød og kyllinger. Cirka 150 lande importerer kød fra Brasilien, heriblandt Danmark. Det giver Brasilien en årlig indtægt på cirka 83 milliarder kroner.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
KNR mener Inatsartuts formandskab er på en demokratisk glidebane
Nanook indstillet til fornem musikpris
Randi: Michael var ikke længere en del af gruppen
Café: RAL er ved at tage livet af os
Intern splid hos Demokraterne
Musikskole udvider med dans
sermitsiaq.ag