Samfund

Bøde på 60.000 kr: Plejehjemsbeboere i knæ med roskildesyge

Plejehjemmet fortsatte som om intet var hændt efter der var udbrudt roskildesyge

  • I alt 10 personer blev syge med roskildesyge. Arkivfoto
I alt 10 personer blev syge med roskildesyge. Arkivfoto

Plejehjemmet Vesterled i Herning har fået bøder på i alt 60.000 kr. for alvorlige brud på fødevareloven.

Sagen brød ud den 20. december, da en medarbejder, som kort forinden havde været syg med diarré og opkastninger - roskildesyge - smittede øvrige tre medarbejdere og seks ældre beboere.

Fortsatte farlig praksis
Nu var det så selvfølgelig plejehjemledelsens ansvar omgående at stoppe produktionen og serveringen af mad – og desinficere køkkenet, sådan som reglerne klart foreskriver.

Se også: Over 100 fik roskildesyge på populært danskerhotel

Vesterled skulle ifølge reglerne også have alarmeret Fødevarestyrelsen.

Men i stedet fortsatte Vesterled med at servere ifølge Fødevarestyrelsen 'sundhedsfarlige fødevarer', ligesom man undlod gøre ordentligt rent og informere myndighederne.

Se også: Franskmænd vil lukke en af Danmarks værste caféer

Det var således en borger, som to dage efter udbruddet, den 22. december, kontaktede Fødevarestyrelsen, som dukkede op lillejuleaftensdag og omgående lukkede to køkkener:

Forbud
’Der nedlægges øjeblikkeligt forbud mod markedsføring og produktion af fødevarer, idet Fødevarestyrelsen vurderer, at der er risiko for smitte med fødevarebåren sygdom indtil køkkenlokaler, inventar og udstyr er rengjort og desinficeret  - og relevante fødevarer kasseret,’ skriver Fødevarestyrelsen, som gav plejehjemmet bøder på i alt 60.000 kr. og to sure smileyer.

Herning Kommune skriver i en pressemeddelse:

'Køkkenerne var rengjort, men som følge af sygdommen skal de vaskes af i klorvand. Det var ikke blevet gjort. Ingen køkkenassistenter var ramt af norovirus (Roskildesyge, red.), men plejepersonale med symptomer havde anrettet og serveret mad for beboerne.'

Karlo Brondbjerg, næstformand for Social- og Sundhedsvalget i Herning Kommune, siger i pressemeddelelsen:

- Heldigvis blev ingen alvorligt syge. Det er lærepenge, og fremover skærper vi opmærksomheden, så procedurerne bliver fulgt, hvis der opstår lignende tilfælde. Det skal selvfølgelig være i orden, sige.  Både de ramte beboere og medarbejdere er nu raske, ligesom begge køkkener er desinficeret, lover han.

Læs kontrolrapporterne fra Vesterled Plejecenter her og her.

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
SIK Ungdom med ny bestyrelse
D: Lad os nu komme i gang med reformerne
Ilisimatusarfik er klar til dimission
S-politiker vil have en nationaldragtskole i Tasiilaq
Hotelchefer slukker stjerne-drømme
Fem armbrydere deltager ved stor turnering