Boligejere forgyldes igen: Lån i drømmekurs

Mere guld til boligejere. Superkurs på det populære 2 pct. lån gør det attraktivt at lægge om fra både flexlån og fastrentelån med en en højere rente 

Boligejerne kan godt lægge champagnen på køl. Det drysser med guldstøv i form af lave renter og fortsat stigende priser.
Boligejerne kan godt lægge champagnen på køl. Det drysser med guldstøv i form af lave renter og fortsat stigende priser.

Så er der mere guld på vej til de i forvejen forgyldte boligejere.

Et af Danmarkshistoriens mest populære boliglån, det fastforrentede 2 procent lån, fortsætter med at stige i kurs.

Lånet, der også omtales som 'drømmelånet' nærmer sig kurs 99, og det betyder, at det kan optages stort set uden kurstab.

- Det er en yderst attraktiv kurs. Jo tættere du kommer kurs 100, jo billigere bliver lånet, siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.

God timing

Og tidspunktet kunne ikke være meget bedre.

Det gælder både for de flexlånere, der skal have deres lån refinansieret pr. 1. januar og som godt vil over i et lån med fast rente, og for boligejere med lån med fast rente på 3,0 pct., 3,5 pct. eller mere, som endnu ikke har lagt deres lån om til 2 pct.

For begge parter gælder, at de skal sige deres nuværende lån op senest med udgangen af denne måned, hvis de vil skifte til drømmelånet.

Størst gevinst her og nu er der for boligejere med en høj, fast rente, der endnu ikke har lagt deres lån om. Og dem er der stadig en del af.

- Selv om de fleste har gjort det i de forgangne år, er der fortsat lån for lidt mere end 70 milliarder kroner med en rente på 3,5 pct. og opefter, siger Jeppe Borre.

Stor besparelse

Han har regnet på, hvor meget boligejere med et 3,5 pct.-lån kan spare ved at lægge det om til et nyt 2 pct. lån.

Taler vi om et lån på en million kroner med afdrag, er den månedlige besparelse på 580 kr. før skat og 270 kr. efter skat.

Men det er ikke den eneste fordel. Du afdrager også hurtigere på dit lån, og set over hele lånets løbetid slipper du hele 145.000 kr. billigere efter skat.

Restgælden stiger

Men der er også et minus. Omlægningen koster både i form af omkostninger til realkreditinstituttet og i form af et kurstab på det nye lån. Det betyder, at din restgæld i eksemplet vokser med 40.000 kr.

- De omkostninger skal jo tjenes hjem, før det giver nogen mening. Derfor skal du også tage tidshorisonten med i betragtning. Har du tænkt dig at sælge din bolig inden for de næste par år, så skal du ikke lægge lånet om, siger Jeppe Borre.

Hans beregninger viser, at det i eksemplet ovenfor tager to år og en måned, før de rene omkostninger er tjent hjem og tre år og elleve måneder, hvis du regner kurstabet med.

Større krav til 3 pct.-lån

Har du et 3 pct. lån, kan du også overveje at lægge det om. Det stiller dog større krav til bl.a. restgæld og tidshorisont, da den månedlige besparelse er mindre. Det betyder, at du er mellem tre og seks år om at tjene omkostningerne hjem på et lån til en million.

Jeppe Borre gør dog opmærksom på, at lånets størrelse også spiller en rolle.

- Jo større lån, jo hurtigere er omkostningerne tjent hjem. Det skyldes, at mange af omkostninger faste. De er altså lige store uanset om du har et lille eller et stort lån.

Kan give flexlånere ro

Han mener også, at boligejere med flexlån med fordel kan overveje at skifte til 2 pct.-lånet, selv om det umiddelbart er svært at se fidusen. På den korte bane får du nemlig en højere ydelse, et lavere afdrag og en større restgæld.

- Fordelen er, at du får en fast lav rente, som du kender de næste 30 år. Så går du i de tanker, er det meget attraktivt at gøre det nu.

...............

Sådan ser regnestykket ud

Fra F1 til 2% fast

Med afdrag. Lån 1 mio. kr.

1. års ydelse efter skat pr. måned:

F1: 3750 kr./ 2 pct.: 4130 kr.

1. års afdrag pr. måned:

F1: 3180 kr./ 2 pct.: 2430 kr.

Det samlede lånebeløb (hovedstol):

F1: 1.000.000 kr./ 2 pct.: 1.032.000 kr.

Samlet ydelse efter skat i lånets løbetid

F1: 1.103.000 kr./ 2 pct.: 1.343.000 kr.

Fra 3,5% til 2%

Med afdrag. Lån 1 mio kr. Udløb 27 år.

Månedlig ydelse efter skat:

3,5%: 4430 kr./ 2 pct.: 4160 kr.

Månedligt afdrag:

3,5%: 1870 kr./ 2 pct.: 2450 kr.

Det samlede lånebeløb (hovedstol):

3,5%: 1.000.000 kr./ 2 pct.: 1.040.000 kr.

Samlet ydelse efter skat i lånets løbetid

3,5%: 1.449.000 kr./ 2 pct.: 1.354.000 kr.

Omkostninger tjent hjem inklusiv kurstab:

3 år og 11 måneder

Omkostninger tjent hjem eksklusiv kurstab:

2 år og 1 måned

Fra 3,5% til 2%

Uden afdrag. Lån 1 mio kr. Udløb 27 år.

Månedlig ydelse efter skat:

3,5%: 2780 kr./ 2 pct.: 1980 kr.

Månedligt afdrag:

3,5%: 0 kr./ 2 pct.: 0 kr.

Det samlede lånebeløb (hovedstol):

3,5%: 1.000.000 kr./ 2 pct.: 1.058.000 kr.

Samlet ydelse efter skat i lånets løbetid

3,5%: 1.624.000 kr./ 2 pct.: 1.489.000 kr.

Omkostninger tjent hjem inklusiv kurstab:

6 år og 0 måneder

Omkostninger tjent hjem eksklusiv kurstab:

2 år og 2 måned

Fra 3% til 2%

Med afdrag. Lån 1 mio kr. Udløb 27 år.

Månedlig ydelse efter skat:

3%: 4270 kr./ 2 pct.: 4160 kr.

Månedligt afdrag:

3%: 2010 kr./ 2 pct.: 2440 kr.

Det samlede lånebeløb (hovedstol):

3%: 1.000.000 kr./ 2 pct.: 1.039.000 kr.

Samlet ydelse efter skat i lånets løbetid

3%: 1.432.000 kr./ 2 pct.: 1.352.000 kr.

Omkostninger tjent hjem inklusiv kurstab:

6 år og 0 måneder

Omkostninger tjent hjem eksklusiv kurstab:

3 år og 1 måned

Fra 3% til 2%

Uden afdrag. Lån 1 mio kr. Udløb 27 år.

Månedlig ydelse efter skat:

3%: 2480 kr./ 2 pct.: 1970 kr.

Månedligt afdrag:

3%: 0 kr./ 2 pct.: 0 kr.

Det samlede lånebeløb (hovedstol):

3%: 1.000.000 kr./ 2 pct.: 1.056.000 kr.

Samlet ydelse efter skat i lånets løbetid

3%: 1.551.000 kr./ 2 pct.: 1.487.000 kr.

Omkostninger tjent hjem inklusiv kurstab:

9 år og 2 måneder

Omkostninger tjent hjem eksklusiv kurstab:

3 år og 3 måned

Kilde: Nykredit

Guldet hober sig op hos de danske boligejere
Guldet hober sig op hos de danske boligejere
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen