Samfund

Boligformand advarer ghettodrenge: Laver I ballade smider vi jeres familie ud

Boligforening sætter hårdt mod hårdt i forsøget på at skabe tryghed blandt beboere og forretningsdrivende omkring ghetto-området Motalavej i Korsør

  • Ebbe Jens Ahlgren vil ikke tøve med at smide hele familier ud af deres bolig, hvis et af familiens børn laver ballade. Foto: Per Rasmussen
Ebbe Jens Ahlgren vil ikke tøve med at smide hele familier ud af deres bolig, hvis et af familiens børn laver ballade. Foto: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En flok indvandrerdrenges uacceptable adfærd over flere måneder i og omkring kvarteret Motalavej i Korsør får nu formand for boligselskabet Bolig Korsør til at løfte pegefingeren.

Det sker, efter at en 65-årig gangbesværet mand i søndags fik prygl på p-pladsen ved dagligvarekæden Lidls butik.

Overfaldet på den 65-årige er blot den seneste i rækken af en lang række episoder, hvor unge drenge helt ned til 11 års-alderen har stået bag handlinger, som også politiet tager alvorligt.

- Jeg vil gerne fortælle de unge nu og en gang for alle, at hvis de laver noget, som er strafbart, så kan det få konsekvenser for ikke blot dem selv, men for hele deres familie. Vi vil ikke tøve med at opsige deres familiens lejemål, siger Ebbe Jens Ahlgren, som er formand for Bolig Korsørs godt 3000 beboere i 940 lejemål på Motalavej.

Overfaldt 65-årig for cigaret
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi efterlyser vidner til overfaldet på den 65-årige. Det var klokken 19.10 søndag, at en 65-årig mand sad med nedrullet vindue i sin bil og røg en cigaret på Lidls p-plads.

Kort efter kom en stor gruppe unge forbi, og en af dem krævede at få en cigaret af manden.

Det nægtede den 65-årige, og det fik flere fra gruppen til at råbe skældsord og slå og sparke på bilen.

- Han siger sådan set bare til dem, at de må finde deres egne cigaretter, og det får dem af uvisse årsager til at gå på ham, fortæller vicepolitiinspektør Allan Holm til Ekstra Bladet.

Se også: Unge amok på 65-årig: Politiet efterlyser vidner

Forlangte entré i hotels spabad
Forrige onsdag holdt politiet møde med repræsentanter for en række forretningsdrivende i kvarteret. Både Shell, Jysk, Comwell Korsør, Lidl, Outlet og T. Hansen deltog i mødet, fordi de over de senere måneder har haft problemer med unge indvandrerdrenge, som generer. 

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, hvordan Lidl har måttet hyre vagter til forretningen, fordi unge kom ind og tog for sig af varerne uden at betale og efterlod tomme chipsposer og sodavandsflasker på gulvet.

Der bor 3000 mennesker på Motalavej, og forretningerne umiddelbart øst for mødtes forleden med politiet for at drøfte de problemer, der er med unge fra kvarteret. Googlemaps Der bor 3000 mennesker på Motalavej, og forretningerne umiddelbart øst for mødtes forleden med politiet for at drøfte de problemer, der er med unge fra kvarteret. Googlemaps  

Og en kunde har fortalt, hvordan hun er blevet kaldt 'lille luder' under en indløbstur.

Se også: Kaldte kunde 'lille luder': Nu må Lidl hyre vagter

Også Hotel Comwell har haft sine udfordringer. Indvandrerdrenge fra Motalavej indtog i perioder i efteråret og vinteren hotellets spabad, hvor de samtidig forsøgte at tjene penge ved at kræve 50 kroner i entré fra andre, som måtte have lyst til at tage sig en badetur.

Unge gør hvad der passer dem
Outlet-ejer Benny Svendsen fortæller til BT, at også han har problemer med drengene.

- Vi har gentagne gange været ude for, at de unge ter sig sindssygt, når man beder dem om at gå. Og når de først finder ud af, at de ansatte er bange for dem, så gør de, hvad der passer dem, siger Benny Svendsen, som også har oplevet at få smadret ruder i sin butik.

Han er utryg.

- I området går man ikke alene. Slet ikke, når det er mørkt.

Ebbe Jens Ahlgren fortæller til Ekstra Bladet, at boligselskabet, Slagelse Kommune og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi allerede gør meget for at gøre Motalavej til et trygt sted at være.

- Jeg håber, at forretningerne vil anmelde alle episoder til politiet og ikke kun dem, som kan være strafbare. Der er kun en vej at gå for at få fat i de unge, der skaber problemer, og det er en anmeldelse, så politiet kan få fat i dem, siger formanden for Bolig Korsør.

Borgmester vil skære i børnecheck
Også Slagelse-borgmester Sten Knuth (V) har fået nok af ghettodrengene. Til TVØst siger han, at kommunen overvejer at skære i familiernes børnecheck.

- Vi vil gøre alt det, der er muligt for os. Både socialt og økonomisk. Fordi vi finder det faktisk ret uanstændigt, at vi har familier, som ikke hjælper børnene til at opføre sig ordenligt, siger han til TV ØST.

Vil fjernes fra ghettolisten
Bolig Korsør har i sin helhedsplan som overordnet mål at få fjernet Motalavej fra ghettolisten inden 2025. Flere blokke er allerede blevet jævnet med jorden, og der er initiativer for 142 millioner kroner sat i værk med projektering af rækkehuse og en generel forskønnelse finansieret af midler fra Landsbyggefonden.

- Det er vigtigt at understrege, at det formentlig alene er fem-ti unge, som der er problemer med. Det er også vigtigt at fortælle, at vi ikke en gang er sikre på, at de kommer fra Motalavej eller fra et andet sted i byen.

- Men når det er sagt, så er der rigtig mange på Motalavej, som står uden for arbejdsmarkedet. Der er rigtig mange med anden etnisk baggrund end dansk, som for den sags skyld kan være lige så gode naboer som alle mulige andre, forklarer Ebbe Jens Ahlgren.

Bortset fra episoden med overfaldet på den 65-årige mand har politiet ikke fået nogen henvendelser om uro siden mødet med butikkerne forrige onsdag. Ingen er hverken blevet anholdt eller sigtet for overfaldet.

- Men der er noget at arbejde videre med, siger Allan Holm.

Liste over ghetto-områder 1. december 2016

Mjølnerparken, København

Tingbjerg/Utterslevhuse, København

Bispeparken, København (ny på listen)

Tåstrupgård, Høje Tåstrup

Charlotteager, Høje Tåstrup

Gadehavegård, Høje Tåstrup

Askerød, Greve

Karlemoseparken, Køge

Rønnebærparken/Æblehaven, Roskilde

Agervang, Holbæk

Ringparken, Slagelse

Motalavej, Slagelse

Solbakken mv, Odense (ny på listen)

Vollsmose, Odense

Byparken/Skovparken, Svendborg

Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg (ny på listen)

Stengårdsvej, Esbjerg

Korskærparken, Fredericia

Sundparken, Horsens

Munkebo, Kolding

Skovvejen/Skovparken, Kolding

Finlandsparken, Vejle

Bispehaven, Aarhus

Skovgårdsparken, Aarhus (ny på listen)

Gellerupparken/Tovesvej, Aarhus

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
- Landsforsvarer er ikke nok
GME skal levere flere baggrundsoplysninger til VVM
Barskt at være betjent i Grønland
Theresa May opfordrer London til at fortsætte som normalt
Britisk politi har anholdt syv efter angreb i London
Den værste ulykke i Nuuks historie
sermitsiaq.ag