Brugere raser: Fitness World giver sig selv topkarakter før åbningsdag

Det er uetisk og giver ikke et objektivt billede af centeret, siger Morten Nielsen

Fitness world har fået nyt center, og personalet er helt vild med det. Foto: Cultura Images
Fitness world har fået nyt center, og personalet er helt vild med det. Foto: Cultura Images

Selvom Fitness World ikke havde åbnet deres nye center på Vanløse Torv før i dag, 12. oktober, er rating-stjernerne allerede  strømmet ind i flere uger.

Dagen før åbningsdagen havde syv allerede givet centeret topkarakter, hvilket flere brugere syntes, var meget mærkeligt.

En hurtig søgning skulle vise, at anmeldelserne alle kom fra personalet fra kæden. Derfor virkede anmeldelserne også pludselig uærlige for brugerne

- Det er uetisk, og med til, at vi som forbruger ikke får en objektiv vurdering af centeret, skriver Morten Nielsen til Ekstra Bladet.

Offentlig klage
Han er en af de kunder, som er blevet forarget over Fitness Worlds måde at fremhæve sig selv på med, og derfor skrev han en offentlig klage på centerets Facebook-side.

- Det er lige godt imponerende, at I har fået fire anmeldelser på fem stjerner, inden I har åbnet centeret, skrev Morten til dem den 8. oktober.

- Hvad der er endnu mere suspekt er, at alle anmeldelserne kommer fra folk, der er ansat i Fitness World, fortsætter han.

Den kommentar har flere bruger støttet op om, og en af dem har kaldt handlingen for useriøs.

Stolt over det nye center
Ekstra Bladet har talt med Fitness Worlds pressemedarbejder, Charlotte Nordland, for at høre, om de selv synes det er repræsentativt at rate sit eget center, før det åbner, og altså før andre har mulighed for at tage stilling til det.

- Jeg er helt enig med brugeren, og beklager det meget. Vores medarbejdere skal selvfølgelig ikke anmelde et center, som ikke er åbnet.

Hun fortæller dog, at medarbejderne har gjort det, fordi de har været så stolte over det nye center.

- Det er helt nyt med et helt nyt designt. De har været rigtig stolte af det, og synes det er et fedt center, så det er derfor, de har anmeldt det så godt, siger hun.

- Men er det generelt repræsentativt for centrene, at personalet selv giver dem stjerner?

- Generelt synes jeg, det er i orden, at vores personale anmelder centrene. Over tid vil deres anmeldelser også udligne sig med alle de andres, så det bliver repræsentativt. Men det er klart, at når centeret ikke er åbent for andre, så skal de ikke gøre det, siger hun.

Morten vil selv se det
Morten Nielsen har selv meldt sig ind i det nye center med en forhåbning om, at han bliver positivt imponeret.

Desværre er han meget skeptisk lige nu, på grund af personalets anmeldelse. Det fjernede noget af centerets troværdighed for ham.

- Jeg har meldt mig ind og skal starte, men mit syn på centeret bliver ikke bedre, når de booster sig selv på den måde, siger han.

1 af 2 Fitness world har fået nyt center, og personalet er helt vild med det.
2 af 2 Fitness world har fået nyt center, og personalet er helt vild med det. Foto: Cultura Images
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen