Samfund

Charlie Hebdo chokerer: - Jeg græd, da jeg så tegningen

Tante til druknet, syrisk dreng er forfærdet over satiretegning, hvor barnet fremstilles som kommende sexkrænker

  • Alan Kurdis tante, Tima Kurdi, kalder tegningen for afskyelig. (Foto: AP)
Alan Kurdis tante, Tima Kurdi, kalder tegningen for afskyelig. (Foto: AP)

Det franske satireblad Charlie Hebdo provokerer igen med sine tegninger.

Magasinet har skabt røre på de sociale medier med en tegning, der sætter det druknede flygtningebarn Alan Kurdi i forbindelse med en gruppe udlændinge, der stod bag en bølge af overgreb i Køln nytårsaften.

Pårørende til Alan Kurdi, som i begyndelsen blev omtalt som Aylan, oplyser til Ekstra Bladet, at familien er chokeret over, at den tre-årige dreng fremstilles som en kommende sexkrænker.

– Jeg græd, da jeg så tegningen. Jeg kunne ikke sove om natten. Det er afskyeligt, siger tanten Tima Kurdi over telefonen fra Vancouver i Canada.

Hun siger, hun ikke forstår, hvorfor Charlie Hebdo ønsker at vanære det døde barn.

– Det er deres holdning. Den kan jeg ikke ændre. Men hvor er den grundlæggende respekt? Hvor er medmenneskeligheden, spørger hun og tilføjer:

– Det er ikke i orden, at de bruger min nevø på denne måde. Ikke min familie. Han var bare tre år og et uskyldigt barn, siger hun til Ekstra Bladet.

'Balle-gramser'
Satiretegningen er tegnet af Laurent 'Riss' Sourisseau, som befandt sig på Charlie Hebdos redaktion sidste januar, da 12 af hans kolleger blev dræbt af islamiske terrorister.

Tegningen viser to mænd med tungen ud af munden, mens de jagter panikslagne kvinder. Titlen er 'migranter', og teksten lyder:

'Hvad ville lille Aylan været blevet som stor? En balle-gramser i Tyskland.'

Indsat i tegningen er en gengivelse af det berømte fotografi fra september, der viser Alan Kurdi ligge død med ansigtet i sandet på en tyrkisk strand.

Anklages for racisme
Fotografiet blev et symbol på flygtningenes håbløse situation og var med til at åbne europæernes øjne for krisens omfang. Sexovergrebene i Køln kan få den modsatte effekt.

Se også: Nu mindes de terror-ofre i Paris

På de sociale medier har tegningen fået en hård medfart, og Charlie Hebdo anklages for racisme.

Bladtegner-formand: - Det handler ikke om drengen

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar om sagen fra Charlie Hebdo. De har svaret, at de ikke ønsker at medvirke. I stedet har vi talt med formanden for foreningen Danske Bladtegnere, Lars Refn.

Han mener ikke, at det franske satireblad er gået over stregen med den seneste tegning af den druknede dreng, Alan Kurdi.

– Den holder sig inden for de rammer, som Charlie Hebdo har udstukket for sig selv. Charlie Hebdo mener at alt og alle skal have et hak i tuden, siger Lars Refn til Ekstra Bladet og tilføjer.

– I denne sammenhæng er billedet af drengen blev et kommunikationssymbol. Det handler ikke om drengen, men han bliver brugt som symbol for flygtningestrømmen. Det er sådan tegnere kommunikerer.

Hvad tror du, Charlie Hebdo ønsker at opnå med tegningen?

– Charlie Hebdo vil gøre opmærksom på nogle af de tanker, der er om flygtningestrømmen. Det er jo et kultur-clash i Europa, og det handler om seksuelle normer. Det er det, man har gjort det til.

Bør tegneren ikke tænke på drengens pårørende?

– Nej, for det handler ikke om drengen. Han bliver brugt, fordi der er en kommunikationsværdi. Han bliver brugt, fordi han kan provokere, siger Lars Refn, der har personligt kendskab til flere af tegnerne på det franske satireblad.

Laurent 'Riss' Sourisseau har før brugt billedet af den druknede dreng i sin satire. I september kom Alan Kurdi på forsiden af bladet med et stort McDonald's-skilt i baggrunden: 'To børnemenuer for en pris', lyder teksten.

På billedet står 'Så tæt på hans mål' efterfulgt af McDonald-skiltet med ordene 'To børnemenuer for en pris' (Privatfoto). På billedet står 'Så tæt på hans mål' efterfulgt af McDonald-skiltet med ordene 'To børnemenuer for en pris' (Privatfoto).  

Charlie Hebdo er berømt og berygtet for sin provokerende satire. I 2006 genoptrykte magasinet blandt andet Jyllands-Postens kontroversielle Muhammed-tegninger. Det placerede satirebladet på ekstremisternes dødsliste.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen