Chokerende video: Flygtninge angriber journalist med kniv og peberspray

En hollandsk journalist var på optagelser i en flygtningelejr, da han blev overfaldet af tre mænd

00:13

En ny chokerende video afslører, hvordan tre flygtninge i weekenden overfaldt en hollandsk journalist i flygtningelejren ved franske Calais, der går under navnet 'The Jungle'. Det beretter blandt andre Dailymail, og videoen ovenfor dokumenterer hændelsen.

Den hollandske filmskaber og journalist, Teun Voeten, befandt sig i flygtningelejren, da han var i gang med at optage en dokumentar.

Tre flygtninge brød sig imidlertid ikke om optagelserne og gik til angreb på journalisten med både kniv og peberspray og forsøgte efterfølgende at stjæle hans kamera.

Dansk politik - 11. jan. 2016 - kl. 06:41 Ekstra Bladet i asyl-telt: Sådan lever de

I videoen, optaget af journalistens fotograf, kan man se de tre maskerede flygtninge overfalde journalisten i lejren og forsøge at tvinge ham ned at ligge foran teltet.

Meget mere får vi ikke at se, eftersom en af flygtningene herefter angriber dokumentaristen og i dette tilfælde kamera-kvinden Maaike Engels, der dokumenterer hændelsen.

Den tyske journalist nåede ifølge mediet at blive reddet af en række andre flygtninge, der begyndte at kaste sten på overfaldsmændene indtil de stak af.

Se også: Splittet Løkke i heftig debat om flygtningeproblemet

Lagde selv video ud på Youtube
Filmselskabet Ms Engles lagde selv videoen ud på deres egen Youtube-kanal med teksten:

'Vi blev røvet af tre flygtninge bevæbnet med peberspray og en stor kniv. Heldigvis skete der ikke noget og et par andre flygtninge fra lejren kom os til undsætning'.

Videoen er efterfølgende blevet fjernet fra deres egen Youtube-profil.

Men offeret, Teun Voeten, har efterfølgende dokumenteret hændelsen på sin egen Facebook-profil. Han skriver, at han er OK trods omstændighederne.

Se den voldsomme optagelse i klippet øverst

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen