Samfund

Clinton vinder Missouri med meget lille margin til Sanders

Efter flere dages usikkerhed er det nu slået fast, at Clinton tager sejren efter tæt primærvalg i delstaten.

Demokraternes favorit ved de igangværende amerikanske primærvalg, Hillary Clinton, vandt tirsdag delstaten Missouri med sølle 1531 stemmer ned til sin modkandidat, Bernie Sanders.

Det oplyser AP ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det viser den endelige optælling af stemmerne i delstaten, hvor Clinton af flere medier blev udpeget som vinder, men hvor det i virkeligheden var så tæt, at der en overgang var tale om, at der skulle en omtælling til.

Men Bernie Sanders har i et interview sagt, at han "ville foretrække at spare indbyggerne i Missouri for nogle penge", fordi vinderen alligevel kun ville skaffe sig to ekstra delegerede i forhold til sin modstander på grund af valgreglerne.

Der skal 2383 delegerede til at vinde Demokraternes primærvalg. Derfor ville en sejr efter omtælling til Bernie Sanders mestendels have været symbolsk.

Forskellen på blot 1531 stemmer skal ses i lyset af, at over 610.000 personer deltog i primærvalget i Missouri hos Demokraterne.

Clinton vandt tirsdag alle fem delstater, hvor der blev holdt primærvalg. Dermed har hun sikret sig 1139 delegerede mod Sanders' 825 ifølge The New York Times.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Trump lover at opbygge den stærkeste USA-hær nogensinde
Naalakkersuisut blæser til kamp mod korruption
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen