Dansk Lego-milliardær buldrer frem: Her er den nye liste over verdens rigeste

Forbes har netop offentliggjort listen over verdens rigeste menneske. Seks danskere optræder på listen, og der er især godt nyt til den danske Lego-milliardær Kjeld Kirk Kristiansen

Her ses hele Lego-familien samlet. Med en formue på omkring 146 er Kjeld Kirk Kristiansen den rigeste, men de øvrige medlemmer får formentlig ikke problemer med at få råd til julegaver i år (Foto: Joachim Ladefoged/POLFOTO)
Her ses hele Lego-familien samlet. Med en formue på omkring 146 er Kjeld Kirk Kristiansen den rigeste, men de øvrige medlemmer får formentlig ikke problemer med at få råd til julegaver i år (Foto: Joachim Ladefoged/POLFOTO)

21,1 milliarder dollars eller hvad der svarer til omkring 146 milliarder danske kroner.

Det er beløbet, som den danske Lego-milliardær kan se hver morgen, når han tjekker sin konto på netbank, eller hvor multi-millardærer ellers tjekker den slags.

Det amerikanske medie Forbes har netop offentliggjort deres årlige liste over verdens rigeste, og her er Kjeld Kirk Kristiansen buldret frem.

Sidste år lå han nummer 66 på listen med en formue på 90 milliarder kroner, men nu er han kravlet 31 pladser frem på listen, hvor han nu ligger lige bag Japans rigeste mand i form af IT-milliardæren Masayoshi Son.

Også fem andre danskere har fået en plads på listen.

Bestseller-kongen, Andreas Holch Povlsen, ligger nummer 226 på listen med en formue på 43,5 milliarder kroner, mens Coloplasts Niels Peter Louis-Hansen ligger nummer 474 med 3,8 milliarder dollars på kontoen. Svarende til lige knap 27 milliarder kroner.

Lars Larsen er placeret som nummer 544 med og er noteret for en formue 24,2 milliarder danske kroner, og et par hundrede pladser bag ham finder vi Ecco-ejer Hanni Toosbuy Kasprzak. Hun er noteret for en formue på 16,6 milliarder danske kroner.

Sidste dansker er Martin Møller Nielsen fra Nordic Aviation Capital, der efter sigende har 1,5 milliarder dollars (10,37 milliarder dansker kroner red.) at lege med.

Her er danskerne på listen

35 Kjeld Kirk Kristiansen (146 mia. kr.), Lego

225 Anders Holch Povlsen (43,5 mia. kr.), Bestseller

474, Niels Peter Louis-Hansen (26,3 mia. kr.), Coloplast

544, Lars Larsen (24,2 mia. kr.), Jysk

867, Hanni Toosbuy Kasprzak (16,6 mia. kr.), Ecco

1376, Martin Møller Nielsen (10,4 mia. kr.), Nordic Aviation Capital

Microsoft og Facebook
I den flotte ende af rækken af milliardærer, så er det stadig Bill Gates, der har æren af at kalde sige verdens rigeste mand. Med en formue på den rigtige af 573 milliarder danske kroner, så går han næppe sulten i seng.

Det er fjerde gang i træk, at han tager prisen som verdens rigeste.

Artiklen fortsætter under billedet

Bill Gates er igen verdens rigeste (Foto: AP)
Bill Gates er igen verdens rigeste (Foto: AP)
 

Det gør Facebooks Mark Zuckerberg nok heller ikke. Han har nu sneget sig op på femtepladsen og er noteret for 387 milliarder danske kroner.

Den første ikke-amerikaner på listen er manden bag det spanske tøjfirma Zara, mens Telecom-milliardæren fra Mexico ligger nummer seks på listen.

Med en formue på enorme 39,5 mia. dollars er Liliane Bettencourt, der ejer franske L'Oreal, verdens rigeste kvinde

Her er verdens 10 rigeste mennesker

1. Bill Gates (Microsoft): $86 milliarder

2. Warren Buffett (Berkshire Hathaway): $75.6 milliarder

3. Jeff Bezos (Amazon): $72.8 milliarder

4. Amancio Ortega (Zara): $71.3 milliarder

5. Mark Zuckerberg (Facebook): $56 milliarder

6. Carlos Slim (Mexico Telecom): $54.5 milliarder

7. Larry Ellison (Oracle ): $52.2 milliarder

8. Charles Koch (Forretningsmand i USA): $48.3 milliarder

9. David Koch (Forretningsmand i USA): $48.3 milliarder

10. Michael Bloomberg (Bloomberg): $47.5 milliarder

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen