Dansk musikfestival hyldes i udlandet

Også Smilets By, hvor festivallen blive afholdt, roses til skyerne og kaldes i artiklen en 'næsten ulidelig dejlig' by

Den Aarhusianske musikfestival SPOT har mere end 20 år på bagen. Alligevel er det først for nylig, at udlandet har fået øjnene op for festivalens potentiale.

I det britiske medie Independent hyldes festivalen for sin 'sjældne charme og skønhed', der er resultatet af 'årtiers succes'.

 

Sidste år optrådte mere end 180 artister på SPOT, der samme år havde op mod 8000 gæster. Og netop arrangørernes evne til at sammensætte det perfekte program får ros i Independent.

'Den tilsyneladende ubesværethed, som SPOT-arrangørerne udviser, er muligvis det mest imponerende. De formår at koordinere hundredvis af bands og kunstnere, der spænder alt fra pop til folkemusik og tung tekno og samtidig få det til at glide afslappende og uden problemer i et kreativt miljø', står der i artiklen.

Stort dansk band optrådte i år
Også Smilets By, hvor festivalen blive afholdt, roses til skyerne og kaldes i artiklen en 'næsten ulidelig dejlig' by.

'Danmarks andenstørste by er langt fra bare cute. Europæisk Kulturhovedstad 2017 har museer, teatre, restauranter og gallerier, der passer hertil (...) Jeg udfordrer alle, der tager en tur rundt i den majestætiske, nordiske stilhed i maj, til ikke at have håbefulde tanker om at flytte hertil', står der i artiklen.

Blandt dette års kunstnere på SPOT kunne man finde Kim Larsens søn, Hjalmar Larsen, der netop har udsendt sin første single 'Hjem til en anden' samt det danske band The Rumour Said Fire, der var tilbage efter fire års pause.

Se også: I fars fodspor: Kim Larsens søn pladedebuterer

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen