Danske drenge stive på speeddate: Så hurtigt får pigerne nok

Er taktikken at drikke dig mod, selvtillid og charme til, når du skal score? Så bør du nok holde igen - du bliver nemlig overraskende hurtigt uattraktiv

Er din taktik at tylle tequila-shots i et væk i håbet om at få en dame med hjem fra byen? Så skal du nok genoverveje din strategi. I videoen nedenfor kan du se, hvordan det ser ud, når en fyr får lidt for meget at drikke før en date

01:53

'Drengene lige nu... Nej de har ikke nogen chance' siger en af pigerne i videoen efter at have været på speeddate med fyre, der havde fået lidt for meget alkohol indenbords.

I 'Fuld af livs' kampagnefilm 'Spritstiv Speeddate', som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag, skal ti unge mænd og ti unge kvinder speeddate, men hvad kvinderne ikke ved er, at fyrene drikker sig fuldere og fuldere imellem hver date.

Ingen situationsfornemmelse
Mange forbinder en festlig aften med alkohol i alle afskygninger, men blandt de 20-25-årige er det alene ikke nok. Hele 20 procent af de unge forbinder også en hyggelig bytur eller fest med det at score. Problemet er bare, som man også kan se i videoen, at alkohol og scoring sjældent går hånd i hånd.

Otte ud af ti kvinder siger i en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at de har afvist en fyr i byen, fordi han var for fuld.

Videoen er et tydeligt bevis på, at man slet ikke er så charmerende, som man selv går og tror, når promillen stiger.

Mens drengene kommer fra daten med følelsen af at være verdensmænd, så har pigerne et noget andet indtryk efter daten. Allerede efter anden date finder pigerne fyrene langt mindre charmerende.

02:26
Se anden del af filmen her:

02:26

Debat om alkoholkulturen
Hos Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden vil de gerne skabe debat om den danske alkoholkultur.

- Vi vil gerne gøre os alle sammen bevidste om, at vi måske ikke er helt så charmerende, når vi bliver fulde, som vi selv går og tror. Når vi drikker lidt mindre, får vi mulighed for flere gode oplevelser, som vi faktisk også kan huske bagefter, siger Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen