Samfund

Danske Thomas har fået 2000 hade-mails fra hele verden efter George Michaels død

Hvad der startede som en sjov leg for Thomas og hans venner, endte med at blive til alvor for tusindvis af sørgende George Michael-fans

  • Thomas Mertz' hjemmeside 'Whamageddon' var tænkt som en sjov leg. Men omkring 2000 fans kunne bestemt ikke få øje på det sjove. Foto: AP/Privat
Thomas Mertz' hjemmeside 'Whamageddon' var tænkt som en sjov leg. Men omkring 2000 fans kunne bestemt ikke få øje på det sjove. Foto: AP/Privat

For omkring 10 år siden begyndte 35-årige Thomas Mertz og hans venner at snakke om, at Wham!-julehittet Last Christmas hvert år ved juletid bliver spillet så meget overalt, at det stort set er umuligt at gå nogen vegne uden at have hørt det utallige gange.

Snakken udviklede sig hurtigt til en lille leg i vennegruppen, hvor der gik sport i, hvem der kunne komme længst ind i december måned uden at have haft tonerne af Wham! i ørerne.

- Så sagde folk for eksempel ’jeg har både været i Bilka og i indkøbscentret uden at høre den, det er helt vildt’, fortæller Thomas Mertz til Ekstra Bladet.

I år, da legen, som efterhånden var blevet en tradition, skulle til at starte op, fik Thomas Mertz den idé, at det kunne være sjovt at få nogle flere med. Så han begyndte at dele lidt om det Facebook, hvor der var stor interesse fra hans venner på det sociale medie. Så Thomas Mertz oprettede hjemmesiden ’Whamageddon’ med en tilhørende Facebook-side, og så greb det hurtigt om sig.

- Men så skete jo desværre det, som ikke må ske – at George Michael forlod os 25. december. Legen slutter ét minut over midnat den 25. december, så der havde lige været en hel masse, der skrev ting som ’jaa, jeg overlevede!’ Men pludselig var det ikke lige så sjovt at snakke om, hvorvidt man overlevede, eller man var død, siger Thomas Mertz.

France Britain George Michael Intl. kendte - 26. dec. 2016 George Michael er død

Og så begyndte der at tikke emails ind i den indbakke, der var knyttet til Whamageddon-hjemmesiden.

35-årige Thomas mertz har lukket hjemmesidens postkasse. Men hjemmesiden er der endnu. Foto: Privat. 35-årige Thomas mertz har lukket hjemmesidens postkasse. Men hjemmesiden er der endnu. Foto: Privat.  

Omkring 2000 hadefulde mails fik den 35-årige dansker, fra George Michael-fans verden over, som var vrede over, at man gjorde grin med den afdøde sanger.

- Der blev sagt rigtig, rigtig grimme ting. Men det har vi jo alle sammen gjort, når vi har været kede af det. Folk har haft brug for at komme ud med det, tænker Thomas Mertz, som sagtens kan forstå de mange fans sorg. Da nyheden om Star Wars-stjernen Carrie Fishers død for eksempel ramte verden i går, ramte det også ham som et lyn fra stjernehimlen.

- Vi har jo et billede af vores barndomshelte, lidt ligesom vi har af vores forældre, af, at de er udødelige. Lige indtil de ikke er det, siger Thomas Mertz.

- Men man skal jo forstå idéen med legen. Altså, George Michael kunne jo ikke engang selv lide den sang. Så det er lidt ejendommeligt, at nogle rent faktisk har haft en følelse af, at vores lille leg har påvirket ham, siger Thomas Mertz og understreger, at hverken han eller vennerne har haft til formål at gøre grin med George Michael med den lille leg, som i år blev en del større, end den har været de sidste ti år.

- Nu har jeg valgt at lukke postkassen, for det er jo ikke nogen, der forventer at få et svar. Så kan de få lov at råbe ud i æteren. Det var også fordi, jeg havde en server, der var lige ved at bukke under for den store belastning. Men hjemmesiden er der stadig, og jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle lege Whamageddon igen til næste år, siger Thomas Mertz.

Her kan du billeder og video fra George Michaels karriere

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Det er ikke kun Nuuk, der kan uddanne
GOG lever stadig i EHF Cup
Kirkeminister positiv overfor grønlandske menigheder
GE: Henrik Leth genvalgt som bestyrelsesformand
Nauja Lynge: Jeg har levet som en hjemløs
Husk nu sommertid
sermitsiaq.ag