Samfund

Danskere i bolignød: Ikke kun flygtninge har brug for et hjem

Ikke alene asylfamilier og flygtninge mangler bolig

Michelle Rexen vil gerne hjælpe flygtningene, men først og fremmest hjælpes selv. (Video: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

– Jeg har det sådan, at man skal hjælpe andre, men vi skal også kunne hjælpe os selv, siger 28-årige Michelle Rexen, Næstved.

Hun er træt af, at debatten om mangel på almene boliger i Danmark efterhånden alene handler om muligheden for at indlogere asylansøgere.

I de seneste mange måneder har den ene politiker efter den anden udtrykt bekymring, fordi der mangler almennyttige boliger til de mange asylfamilier. Flygtningene har grundet kommunens boligpolitik ikke forværret Michelle Rexens situation på ventelisten, men derfor savner hun alligevel fokus på hendes og andre danskeres situation:

– Hvad med os andre, der mangler boliger? Der tales næsten ikke om os.

Michelle Rexen og datteren Disa har lange udsigter til at finde en bolig og må derfor indtil videre bo hos Michelle Rexens mor og stedfar i et rækkehus i Næstved. (Foto: Per Rasmussen) Michelle Rexen og datteren Disa har lange udsigter til at finde en bolig og må derfor indtil videre bo hos Michelle Rexens mor og stedfar i et rækkehus i Næstved. (Foto: Per Rasmussen)
I begyndelsen af december gik Michelle Rexen og kæresten hvert til sit. Hun henvendte sig til Næstved Kommune for at blive skrevet på akutlisten til en bolig til hende og den 10 måneder gamle datter Disa.

Men kommunen har indtil videre givet hende en kold skulder.

51931780 - 10-01-2016 - Asylcenter Næstved - RASMUSSEN PER.jpg Dansk politik - 11. jan. 2016 Ekstra Bladet i asyl-telt: Sådan lever de

Fordi hun flyttede sin folkeregisteradresse hjem til sine forældres treværelses lejlighed for at kunne få post, kunne sagsbehandleren ikke hjælpe. Michelle Rexen er henvist til den boligforening, som hun har været medlem af i halvandet år. Og selv om hun har meldt sig ind i to nye, så har meldingen til hende været, at de ledige boliger bestemt ikke hænger på træerne.

– Og nu truer kommunen med at melde mig til Center for Børn og Unge, hvis jeg melder mig som adresseløs hos folkeregistret. Men for at komme på akutlisten er jeg blevet nødt til at gøre sådan, fortsætter Michelle Rexen, som har færdiggjort HHX og skal på SU fra februar, hvor hun starter på seminariet.

Se også: Sådan kan asyl-regningen eksplodere

Tina Johansen har egentlig fundet en ledig toværelses lejlighed hos en privat boligudlejer, men hun skal smide 31.000 kroner i indskud, og de penge har hun ikke. (Foto: Per Rasmussen) Tina Johansen har egentlig fundet en ledig toværelses lejlighed hos en privat boligudlejer, men hun skal smide 31.000 kroner i indskud, og de penge har hun ikke. (Foto: Per Rasmussen)
Bor på gaden
Et andet sted i Næstved står den 48-årige kontanthjælpsmodtager Tina Johansen foran en lejlighed. Hun flyttede fra sin kæreste i Kalundborg gennem ni år 5. november. Siden har hun - som hun selv siger - boet på gaden, som egentlig dækker over overnatninger hos venner og bekendte.

– Jeg har mit netværk i Næstved. Kommunen vil ikke hjælpe mig med engangsydelse til en ledig bolig, som jeg ellers har fundet, fordi de siger, at jeg ikke hører til i Næstved, men i Kalundborg, siger Tina Johansen.

Se også: 36.000 læsere i flygtninge-diskussion: 'Afvis alle asylsøgere!'

Hun vil være tilfreds, hvis hun blev tilbudt midlertidig bolig i et telt, sådan som dem, der netop nu tilbydes til nytilkomne asylansøgere.

– Hvis ikke der er andre alternativer end et telt, så er det okay. Men jeg synes, det er urimeligt, at asylansøgere får hjælp, når vi andre, der har kæmpet hele vores liv, er henvist til gaden.

Borgmester erkender udfordringer
Næstved-borgmester Carsten Rasmussen (S) erkender over for Ekstra Bladet, at Næstved Kommune er en af mange, der akut mangler billige lejeboliger. Og med de mange nye asylfamilier, som i løbet af 2016 forventes at flytte til kommunen, så vil der også på sigt komme til at mangle job. Når asylmodtagerne flytter til, skal de igennem et tre år langt introduktionsforløb, og i den periode er det staten, der betaler deres integrationsydelse. Men senere risikerer kommunen at komme til at stå for familiernes underhold.

- Vi er lidt ramt af, at vi ikke har så mange produktionsvirksomheder. Samtidig er økonomien presset, fordi vi efter de første tre år selv skal overtage forpligtelserne over for asylfamilierne. Staten skal tage mere ansvar, siger Carsten Rasmussen.

Næstved Kommune har aktuelt besluttet at afsætte 20 millioner kroner til midlertidige boliger, som alle skal bruges på flygtninge.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen