Danskerne til Mad-Dan: Det er så latterligt

Mange raser over, at det har kostet 1,22 millioner at kåre stegt flæsk med persillesovs som nationalret

Det blev dog ikke pølsen her, der løb med sejren som Danmarks nationalret. (Foto: Miriam Dalsgaard)
Det blev dog ikke pølsen her, der løb med sejren som Danmarks nationalret. (Foto: Miriam Dalsgaard)

Efter mere end to måneders kampagne blev spændingen om, hvad Danmarks nationalret skal være, udløst.

Ikke helt overraskende blev det en jordskredssejr til den stegte flæsk med persillesovs, der høstede hele 44 procent af de i alt 63.263 stemmer.

Se også: Nationalret: Udviklingshæmmede stemmer på flæskesteg

Ifølge fødevareminister Dan Jørgensen, der er manden bag stuntet, har konkurrencen været en kæmpe succes.

- Vi  har fået en debat om noget så vigtigt, som dansk madkultur. Hvad er gode, danske råvarer og hvad er det for nogle retter, der er typisk danske? Det har præcis været det, der har været mit formål. Det, må man sige, er lykkedes, sagde Dan Jørgensen i Go' Morgen Danmark, hvor han var, da vinderen blev afsløret.

Se også: Mad-Dan afslører: Her er Danmarks nationalret

Men det har langt fra været gratis at finde frem til, at stegt flæsk med persillesovs, som var sønderjydernes bud, er danskernes favorit. Faktisk har det kostet hele 1,22 millioner kroner.

Og det har fået sindene i kog på blandt andet Facebook.

'1,22 millioner???? Hvor mange hjemløse osv. kunne ikke fået et måltid mad for alle de penge?' skriver Astrid.

'Fuldstændig latterligt at bruge 1,22 millioner på sådan en konkurrence . Pengene kunne være brugt meget bedre', lyder det fra Birgitte, og Morten følger trop:

'Mens der skæres i budgetterne rundt om i landets kommuner, og de ældre spises af med vakuumpakket smørrebrød, bruger fødevareministeren 1,2 millioner på at kåre en såkaldt nationalret! Manden har med andre ord skabt en madkanon til glæde for?
Tja...Vel ikke for andet end at tilfredsstille denne nulbons trang til selvforherligelse.

Se også: Danmarks nationalret kommer til at koste 1,2 millioner

Andre nøjes dog med at glæde sig over vinder-grisen:

'SÅDAN! Klart den rigtige vinder  Jeg er udlært kok & har stemt på denne ret! skriver Jesper.

'Jubiiiiiiiii. Og netop derfor skal vi have det i aften', lyder det fra Dan.

Skal du også have stegt flæsk med persillesovs i aften? Eller synes du, det hele er lidt fjollet?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen