Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

De tror, de læser op fra Koranen, men…

Ekstra Bladet har mødt danskerne på gaden og bedt dem om at læse et religiøst citat op. Citatet er fra Bibelen, men det ved de bare ikke. Se deres reaktion på eksperimentet i klippet herunder

Se folk reaktioner på citaterne her.
1/2
Næste »

- Hvis en kvinde begår utugt, skal hun stenes til døde.

Sådan siger den kendte danske imam Abu Bilal under skjulte optagelser filmet af TV 2.

Abu Bilal er imam i moskeen på Grimhøjvej i Århus. Han er kommet under skarp kritik efter skjulte optagelser filmet af TV 2 under en undervisningstime i moskeen kunne afsløre, at han underviser muslimske kvinder om de islamistiske regler for pisk og stening ved utroskab.

- Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark. Men der er jo regler for, hvor langt man kan gå, siger Venstres integrationsminister Inger Støjberg til Ritzau, og hun bakkes op af flere andre politikere

Udlændingeordfører hos DF, Martin, har eksempelvis tidligere udtalt til Ritzau, at Dansk Folkeparti er klar til at lukke Grimhøjmoskeen, og han opfordrer de øvrige partier i Folketinget til at bakke op om forslaget.

Man bliver også stenet til døde i Bibelen

I sin kontroversielle undervisning tager Abu Bilal udgangspunkt i Koranens sharialov, og det er altså her der blandt andet står, at kvinder skal stenes til døde, hvis de begår utugt. Lignende regler om stening fremgår dog også af Bibelen.

- Der er adskillige passager om stening i Bibelen, i både Det nye testamente og Det gamle testamente, fortæller professor i Islamstudier ved Københavns Universitet, Thomas Hoffmann, til Ekstra Bladet.

- Der er mere gennemslagskraft inden for islam med hensyn til stening i forhold til de andre religioner. Det handler meget om fortolkning, og sådan nogle som Abu Bilal i Grimhøjmoskeen er salafister, som gerne vil læse koranen så loyalt og bogstavtro som muligt. Man kan også kalde dem for fundamentalister, forklarer Thomas Hoffmann.

Ekstra Bladet er taget på gaden for at konfrontere danskerne med religiøse citater om ulydige børn, der skal dræbes, kvinder, der tvinges til at blive tvangsægteskab med deres voldtægtsmand og selvfølgelig stening ved utroskab. Danskerne bliver bedt om at læse citatet højt i den tro, at det stammer fra Koranen.

- Det er jo ret langt fra vores kultur, det kan man vist roligt sige

- Det er da forfærdeligt. Det er ikke noget man kan forholde sig til, når man bor i Danmark

Sådan lyder nogle af reaktionerne på de religiøse citater, som de tror stammer fra Koranen.

I klippet oven for kan du se deres reaktion, når det går op for dem, at citaterne i virkeligheden kommer fra Bibelen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen