Samfund

Derfor hedder det en bajer: Højt humør i Europas øl-mekka

Enorme fadøl og højt humør venter i Europas øl-hovedstad, der også har givet navn til den danske 'bajer'

  • Den står på store fadøl og dirndls i Europas øl-hovedstad. Foto: Pexels
Den står på store fadøl og dirndls i Europas øl-hovedstad. Foto: Pexels

Det begyndte i middelalderen med nogle få liter i et kar.

I dag huser byen verdens største ølbegivenhed og verdens største ølværtshus (Hofbräuhaus) med plads til 3.500 gæster. Her valfarter folk til for at drikke øl af literstore krus - de såkaldte Masskrug - i gigantiske Bierhallen, hvor de serviceres af kønne kvinder i dirndl-kjoler - den populære folkedragt.

Måske du allerede har gættet, at det drejer sig om München - byen med udskænkning af noget af Europas allerbedste lagerøl og hjemstavn for den unikke bayerske ølkultur.
Foto: Davidlohr Bueso/Flickr Foto: Davidlohr Bueso/Flickr
Øllets hovedstad
Ølekspert Carsten Berthelsen holder foredrag om øl og har skrevet ikke færre end ti bøger om den guddommelige drik. Han har med egne ord været i München 'rigtig mange gange' - første gang i 1975, hvor byens berømte Oktoberfest stadig var en lokal fest og ikke en verdensbegivenhed, som den er i dag.

Øllets industrielle hovedstad kalder han byen, og det var her, de moderne og højt elskede tyske ølsorter havde deres fødested i 1840'erne.

Med industrialiseringen kunne man pludselig producere enorme mængder af det eftertragtede, mørke, undergærede bayerske øl, der skulle gøre sydtyske øltraditioner verdensberømte.

Øl siden middelalderen
- Ølbryggeriet har dybe rødder i området omkring München, hvor man har lavet kvalitetsøl siden middelalderen. I dag er det stadig kun byens seks traditionelle bryghuse, der må levere øl til Oktoberfesten, og det brygges stadig i og omkring München, fortæller Carsten Berthelsen.

Foto: Nicolas Vollmer/Flickr Foto: Nicolas Vollmer/Flickr
Det var også i München, at Carlsbergs grundlægger, I.C Jacobsen lærte at brygge undergæret bajersk øl, og herfra hjembragte han rendyrket undergær til Danmark. Udtrykket bajer stammer således fra Bayern. Og når vi i dag stadig råber op til tjeneren: "To bajere", mener de fleste nok det lyse pilsnerøl, der oprindeligt stammer fra byen Pilzen i det nuværende Tjekkiet. Bajeren er mørkt lagerøl, der tidligere var mere udbredt herhjemme end den lyse pilsner.

Blev ikke ødelagt af krigen
Det var dengang, og i dag er München en moderne tysk storby, der i forhold til andre tyske byer slap forholdsvis nådigt fra bombardementerne under Anden Verdenskrig: Cirka halvdelen blev ødelagt af de allieredes bomber.

Det betyder, at der stadig står mange af de gamle bygninger tilbage, og dem der blev ødelagt, er bygget nydeligt op igen. Således kan man drikke gode øl i smukke og historiske rammer.

Foto: Carsten Berthelsen Foto: Carsten Berthelsen

Sjove fakta om Oktoberfest

 Verdens største folkefest blev første gang holdt i anledning af den bayerske kronprins Ludwigs bryllup med prinsesse Therese af Sachsen-Hildburghausen den 12. oktober 1810. Det var fire år efter, at Bayern var blevet udråbt som kongerige. Festen blev derfor også brugt til at etablere en bayersk identitet.

 Oktoberfesten har ind imellem været aflyst. Det skete under de to verdenskrige, kolera har i to tilfælde aflyst ølfesten, Napoleons invasion af Bayern standsede festen, og det samme gjorde inflationskrisen i Tyskland i slutningen af 1920'erne.

I dag er der en række store øltelte, haller og andre restaurationer samt masser af forlystelser på det 42 hektar store festområde Theresienwiese.

Der ventes seks millioner gæster til Oktoberfesten.

Der bliver drukket mere end 6,7 millioner liter af 6,2 millioner besøgende.

Under festen arbejder totalt 12.000 personer.

Oktoberfest omsætter for mere end ni milliarder kroner årligt.

I løbet af de to festuger står området for cirka 13 procent af byens energiforbrug.

Der findes 1.800 toiletter og pissoirer på området.

München er fyldt med store, grønne parker, og i disse parker finder man også de berømte Biergarten. Her kan man sidde op til 5.000 mennesker ved langborde og drikke øl i solen eller under skyggen fra træerne. Så bliver det ikke mere tysk.

Skønne kvinder i dirndl
- Der findes en helt unik ølkultur i München. Man nyder livet ved langborde og bliver høfligt betjent af skønne kvinder i dirndl og raske gutter, der bringer øllet til kunderne i en lind strøm. Væsken er vidunderligt læskende, maltet og af meget høj kvalitet, siger Carsten Berthelsen og uddyber:

Foto: Carsten Berthelsen Foto: Carsten Berthelsen
- Atmosfæren her er helt unik, og stemningen fornemmes som Tyskland i det sene 1800-tal. Der lyder en munter pludren fra alle gæster, og i baggrunden hører man ofte muntert Blasmusik. Man sætter en ære i at servere iført i folkedragter, og flere stamgæster kommer minsandten - helt uden ironiske undertoner - i Lederhosen. Og det er ikke for turisternes skyld. Her er en stemning, som ikke findes andre steder i verden, fortæller han og uddyber, at der også noget for børnene.

- I de mange parker er der store legepladser til børnene, som de kan lege på, mens mor og far nyder en øl, siger Carsten Berthelsen.

Spis brød til
Når man drikker gode øl i liter krus, skal man også have mad til. Og her kan München - og Bayern generelt - noget særligt. Schweinhaxe smager dejligt og går godt med øl. Foto: Tony Berbari/Flickr Schweinhaxe smager dejligt og går godt med øl. Foto: Tony Berbari/Flickr
- Man kan få meget forskelligt, men jeg holder af de gode kødfyldte tyske pølser eller en Schweinshaxe med Sauerkraut og Bratkartoffeln til. Og den stærke sennep, naturligvis, den giver en dejlig tørst, siger Carsten Berthelsen.

Carsten Berthelsen anbefaler: Fem skønne steder hvor du skal drikke øl i München:

Hofbräuhaus (am Platzl)
Et af denne verdens mest berømte ølsteder. Man kan fortabe sig i de talrige sale og ølstuer, som dette etablissement indeholder. Om sommeren er gårdspladsen under de skyggefulde træer meget tiltrækkende, og om vinteren kan du søge indenfor i den gigantiske underetage med utallige stamborde og Blasmusik. Her serveres hjemmebrygget Helles (5,1 %) og Dunkelgold (5,1 %) i Mass.

www.hofbraeuhaus.de

Augustiner Grossgaststätten
Ligger i byens hjerte på gågaden mellem Marienplatz og Karlsplatz. I den store spisesal er der en flot hvælvet glaskuppel over gæsterne, og i gårdhaven sidder man omgivet af elegante arkader. Men der er sandelig også mere folkelige skænkestuer i denne værtshuslabyrint, hvor øllet langes til hvidskurede borde af stovte kvinder og mænd - et herligt sted at besøge. Her drikker man bl.a. Augustiner Edelstoff (Exportøl, 5,6 %). 

www.augustiner-restaurant.com

Augustiner Biergarten
Er en af Münchens bedste ølhaver. Under kastanjetræernes skygge kan man nyde livet på en varm sommerdag, og her er flere udskænkningssteder og selvbetjeningsdiske, hvor man kan købe varme og kolde retter, når sulten melder sig. Ølhaven er ikke lagt på et plant fundament, så landskabet bølger charmerende. Kom tidligt en sommerdag, for de 5.000 pladser bliver hurtigt optaget.

www.augustiner-braeustuben.de

Der Löwenbräukeller
På lang afstand får man øje på det nydeligt bemalede og monumentale tårn, der kroner indgangen til den gamle ølhal. En portalbygning med en hvilende gigantløve viser, at her serveres der "Løveøl" = Löwenbräu - stedet er i dén grad en ølkatedral, som kun findes så overdådige i München, hvor man virkelig tjente penge på eksport af øl og storsalg til hjemmemarkedet i 1800-tallets slutning. Et sted, som sandelig er værd at opleve for en tørstig ølrejsende.

www.loewenbraeukeller.com

Paulaner am Nockherberg
Ligger lige ved siden af det store Paulanerbryggeri, og bryggeriværtshuset stod færdigt i 1861 på toppen af det legendariske Nockherberg. Ølhaven, festsalen og restauranten kan betjene 6.000 gæster – alene festsalen har plads til 2.500. Ølhaven er en af Münchens dejligste – her er luft, lys og smukt under de store kastanjetræer, og hvis vejret ikke arter sig, kan man søge ly i en elegant barokpavillon. Her nyder man Paulaner Original Münchner Hell (4,9 %) og Paulaner Original Münchner Dunkel (5 %) og selvfølgelig Paulaner Salvator (7,5-7,9 %), der er forbilledet for den danske påskebryg.

www.paulaner.com

Artiklen er sponseret af Lufthansa, der sætter fokus på, at de flyver direkte til Munchen fra Københavns lufthavn

Fejl 503

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere