Samfund

’Det handler kun om seksuelt samkvem’: Rasmus og Frederik vil have den galante mand tilbage

17-årige Rasmus og Frederik på 20 efterlyser den moderne gentleman

  • Frederik Klarskov og Rasmus Sivebæk synes, at unge mænd nutildags er blevet for uhøflige (Foto: Jimmy Dansbo)
Frederik Klarskov og Rasmus Sivebæk synes, at unge mænd nutildags er blevet for uhøflige (Foto: Jimmy Dansbo)

Da gymnasieeleven Rasmus Sivebæk 1. juledag fik trykt et læserbrev i Politiken, hvor han udtrykte sin store forbløffelse over, at ’de fleste unge mænd overtræder den tidligere etablerede norm om at være en galant gentleman’, var 20-årige Rasmus Klarskov hurtig ved tasterne.

Han havde nemlig også undret sig over, hvor de danske gentlemen er blevet af.

shammi pranker.png Verden på vrangen - 16. dec. 2015 Pranker model-kæreste - går han over stregen?

- Jeg havde tidligere tænkt, at jeg ville starte nogle projekter omkring netop det, men jeg havde ikke haft tiden til det. Så da jeg så indlægget, kontaktede jeg straks Rasmus, så vi kunne lave noget sammen.

Nu har Rasmus Sivebæk og Frederik Klarskov på henholdsvis 17 og 20 år oprettet en hjemmeside og en Facebook-side med navnet Den Moderne Gentleman. Tanken er at lave en guide til mænd, som vil gå fra at være drengerøve til rigtige mænd.

- Tanken er jo ikke, at man skal gå rundt med høj hat og stok. Man kan sagtens stadig være en drengerøv eller køre rundt i en gammel spand og stadig opføre sig som en gentleman, siger Frederik Klarskov til Ekstra Bladet, og uddyber:

- Det handler mere om mentalitet. Det handler om, at man skal respektere andre. Det gør jeg selv, men jeg synes, at de unge mænd i dag er blevet mere uhøflige end tidligere.

Kvindekamp TV - 18. mar. 2015 Blærerøven truet med røvfuld

Han fortæller, at han og Rasmus Sivebæk med deres nye projekt i starten vil fokusere mest på etikette. Derfor vil de i første omgang fodre mændene med tips som, hvilket mad man kan lave på første date, og hvilket tøj, man skal tage på for at gøre et godt indtryk.

- Vi kan jo ikke tvinge nogen til at tage de gamle gentleman-normer til sig. Men vi kan opfordre til, at man respekterer hinanden og opfører sig mere høfligt, siger Frederik Klarskov.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen