Samfund

Dette må du aldrig sige til din Iphone

Det kan ende helt galt, advarer politikreds

  • En trend breder sig blandt Twitters spøgefugle. Foto: Henning Hjorth
En trend breder sig blandt Twitters spøgefugle. Foto: Henning Hjorth

De fleste Iphone-ejere har et forhold til én, der hedder Siri. Telefon-kvinden, som er indbygget i de populære Apple-telefoner, og som altid er frisk på – i hvert fald at forsøge på – at give dig svar på dine spørgsmål. Måske bruger du hende flittigt til netop det, eller som genvej til telefonens andre funktioner. Måske kender du hende kun fra de gange, hendes stemme pludselig overrasker dig, når du er kommet til at holde ’Hjem’-knappen nede i lidt for lang tid.

Uanset, hvordan dit forhold er til den indbyggede Iphone-hjælper, så kan hun til tider være besværlig. Der er i hvert fald visse ting, Siri nægter at svare på.

Og så er der de spørgsmål, som du helt bør undlade at stille din telefons velkendte stemmestyring. Medmindre du rent faktisk befinder dig i en indisk nødsituation.

Flere steder på især det sociale medie Twitter breder en trend sig, hvor folk opfordrer – eller nærmest udfordrer – Iphone-brugere til at sige ’108’ til Siri.

Men det er altså ikke ligesom andre spørgsmål, hvor Apple har lagt såkaldte ’Easter Eggs’ ud, så brugeren får et sjovt eller overraskende svar, når de stiller et særligt fjollet eller umuligt spørgsmål.

Siger du de tre tal ’One Zero Eight’ til Siri, kommer du i kontakt med alarmberedskabet, advarer blandt andre The Sun.

Det skyldes, at 108 er Indiens svar på det danske ’112’, det engelske ’999’, eller Australiens ’000’. Så siger man de tre tal til stemmestyringsfunktionen, genkender hun det som et nødopkald, og sender dig videre til den relevante alarmcentral i dit område.

Formentlig for så vidt muligt at undgå fejlopkald, har Siri en funktion, hvor ’hun’ i fem sekunder advarer, før hun ringer op til et anmodet nummer. Men selv det har Twitters spøgefugle forsøgt at komme udenom ved at udvide udfordringen til, at folk skal sige ’108’ og derefter lukke øjnene i fem sekunder.

Trenden er i al sin dumhed faktisk ikke ny, men har blot fået nye klæder i form af andre tal. Allerede i 2015 var en politikreds i Washington ude på Twitter for at advare folk mod at bede Siri ringe op til den europæiske udgave af deres 911-alarmopkald, 112.

Facebook har også sine særheder - vidste du for eksempel, at der er en bestemt sætning, som du ikke kan skrive på det sociale medie?

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Enoksen tager til genmæle i kvote-slagsmål
Mand anholdt efter bombealarm ved Det Hvide Hus
Anonyme Alkoholikere har fået nye lokaler
Skotland giver løsrivelse endnu et forsøg
'Vi skal kunne anmelde uden at afsløre vores identitet'
Talentfulde kokke jonglerede med grønlandske råvarer
sermitsiaq.ag