Samfund

DMI varsler om stormstød: Her kan tagstenene blæse ned

Det bliver generelt en blæsende weekend, og fra lørdag skal man passe på forhøjet vandstand i Limfjorden

Seneste rigtig kraftige storm - Gorm - endte med at flå hele stilladser ned, som her på Frederiksberg i København. (Video: Kenneth Meyer)
1/2
Næste »

Har den hårde blæst haft konsekvenser for dig? Skriv en sms til Ekstra Bladet til 1224 (alm. sms-takst) eller skriv en mail til 1224@eb.dk

Det suser i skørterne og piver i vinduerne på grund af den hårde vind udenfor, og det er bare en forsmag på en generel blæsende weekend.

Sådan lyder meldingen fra DMI tidligt fredag morgen, da Ekstra Bladet ringer.

- Over hele linjen bliver det en blæsende fredag med frisk vind til kuling og kraftige vindstød. Mest blæsende bliver det dog Vestkysten, siger Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Fra Esbjerg og nordpå bliver det så kraftigt, at DMI har sendt et varsel om voldsomt vejr ud, fordi vindstød af stormstyrke kan ramme området. Når vindstød af stormstyrke rammer, kan tagsten flyve, træer vælte og store grene knække ned.

- Det betyder, at der kan komme vindstød med en hastighed på over 24 meter i sekundet. Vi trækker dog skarpe vindgrænser, og derfor er Vadehavet ikke med i varslet. Det betyder dog slet ikke, at det ikke også blæser kraftigt der, siger Henning Gisselø.

Vinden kommer ind fra sydvest, og fredag vil temperaturerne ligge på omkring otte grader med lidt småregn landet over.

DMI har lavet det her kort over, hvor det voldsomme vejr især kan ramme (Grafik: DMI) DMI har lavet det her kort over, hvor det voldsomme vejr især kan ramme (Grafik: DMI)

Forhøjet vandstand lørdag
Efter en ordentlig omgang rusk fra vest aftager blæsten en smule fredag aften og lørdag morgen.

- Men det vil stadig være en blæsende weekend. Lørdag skal man i Nord- og Vestjylland være opmærksom på, at Limfjorden kommer til at få forhøjet vandstand, siger Henning Gisselø fra DMI.

Faktisk kan fjorden gå hele 130-140 centimeter over sin normale højde.

- Ellers bliver lørdagen i det nordvestlige pæn med sol og lidt byger. Øst og sydpå er der skyet med regn og måske en sen opklaring, siger meteorologen.

Hagl og slud
Temperaturerne vil lørdag ligge omkring fem grader, og søndag falder de til tre:

- Søndag bliver den pæneste dag, selv om det bliver lidt koldere. Der er sol til alle på menuen med kun enkelte byger, som kan være med hagl eller slud, siger Henning Gisselø.

Meteorologen forklarer, at weekendens vejr kommer til at lægge linjen for det kommende vejr i februar:

- Der er faktisk ikke rigtigt vintervejr i syne i prognoserne, men til gengæld regn og blæst, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen