Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

E-mailens opfinder er død

I 1971 sendte han den første besked mellem to computere på et netværk. Nu er Ray Tomlinson død

Ray Tomlinson, der af mange betragtes som opfinderen af e-mail, er død i en alder af 74 år.

Den amerikanske programmør opfandt direkte elektroniske beskeder sendt mellem brugere på forskellige maskiner på et bestemt netværk i 1971. Før det kunne folk kun skrive beskeder til andre, der brugte den samme computer.

- Som en sand pioner var Ray manden, der bragte os e-mail under den spæde begyndelse for computernetværk, skriver Tomlinsons arbejdsgiver, Raytheon, i en meddelelse.

- Hans arbejde ændrede den måde, som verden kommunikerer på, men han forblev - trods sine præstationer - ydmyg, rar og generøs med sin tid og talenter. Han vil blive savnet af os alle, lyder det videre.

De, der bakser med at finde symbolet @ på tastaturet, kan også takke Tomlinson, som i sin tid fandt på at indsætte det i e-mail-adresser.

I dag bliver der sendt omkring 200 milliarder e-mail hver dag ifølge The Radicati Group.

Tomlinson sendte den første e-mail, da han var ansat hos firmaet Bolt, Beranek and Newman. Firmaet spillede en stor rolle i udviklingen af en tidlig version af internettet kendt som Arpanet.

Han har senere fortalt, at han ikke kan huske, hvad der stod i den første e-mail. Det var noget 'fuldstændig ligegyldigt', har Tomlinson sagt.

Ifølge en artikel fra 1998 i erhvervsmagasinet Forbes viste Tomlinson sin opfindelse til en kollega og sagde så: 'Sig ikke noget til nogen! Vi burde ikke arbejde med det her.'

I 2012 blev Ray Tomlinson indlemmet i den såkaldte Internet Hall of Fame for sit arbejde.

Det står ikke klart, hvordan Tomlinson døde. Flere medier skriver, at der var tale om et hjerteanfald, men det er ikke bekræftet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen