Samfund

Efter asyl-gramserier: Video af danskere i Sunny Beach skaber vild debat

En video af to berusede danskere, der omringer kvinder i Sunny Beach og råber 'luder' gentagne gange efter dem, er gået viralt

  • Blæs (venstre) og Gunne (højre) deltog både i sæson 2 og 3 af TV3's populære program 'Sommer i Sunny Beach'.
Blæs (venstre) og Gunne (højre) deltog både i sæson 2 og 3 af TV3's populære program 'Sommer i Sunny Beach'.

I en tid hvor flere og flere historier om asylansøgere, der krænker og begramser kvinder i bylivet, er en video af to berusede deltagere fra TV3's tv-program 'Sommer i Sunny Beach' kommet op til overfladen.

Klippet er sendt i fjernsynet i 2012, men blev lagt på Facebook af den populære Instagram-bruger Anders Hemmingsen mandag eftermiddag.

Siden da er opslaget blevet set mere end 436.000 gange.

Se også: Efter asyl-gramserier: Ekstra Bladet tog i byen i Thisted

'Luder, luder, luder!'
I videoen ser man blandt andet de to danske festdeltagere 'Gunne' og 'Blæs' - sammen med en stor gruppe andre fulde fyre i Sunny Beach - omringe piger og begynde at kalde skældsord efter dem.

'Festlighederne' starter med Gunne og Blæs, der danser hoppende rundt og råber 'alle fisser er røde' gentagne gange. Herefter får de øje på et par udenlandske piger.

- Hver gang vi møder nogle piger på gaden, laver en rundkreds rundt om dem og råber 'luder, luder, luder', forklarer de to danske mænd med et smil.

- Det er total grineren. Total grineren, men det var fandme synd for nogle af pigerne, der slet ikke var med på den, siger de og fortsætter grinende:

- De så lidt skræmte ud nogle af dem.

RB PLUS S: Asylansøgere på kursus i seksualmoral 112 - 14. jan. 2016 Politi udlover dusør efter masse-overgreb i Köln

'Hvis de var flygtninge, ville de blive kaldt voldtægtsmænd'
Opslaget har fået næsten 2.000 kommentarer, og mange af dem sætter spørgsmålstegn til, hvorvidt tv-klippet ville have skabt ramaskrig, hvis det havde været flygtninge, der opførte sig på den måde.

- Hvis syriske flygtninge gjorde dette, ville det være overalt på de sociale medier, med tilråb som "Voldtægtsmænd!!! Smid dem ud af landet" og meget mere!, skriver Jacob Kjær Robsøe.

- okay lets face it; var det "de fucking flygtninger, eller de sorte" fra mellemøsten der gjorde det der, HOOOOOLD KÆÆÆÆFT hvor social medier ville gå amok og der ville stå at de skulle rejse hjem eller hvad ved jeg i kommentarfeltet end at folk tagger deres venner...

- det er ik engang sjovt at de kalder dem ludere eller hvad fuck ved jeg... idioter man.. moral er godt, men dobbeltmoral er bedre, skriver Burak Chester Alkan.

- Hvem fuck tror de de er?! Hvis det havde været flygtninge der havde gjordt det, var det kommet i alle medierne om "smid dem ud, de hved ikke hvordan man skal opføre sig, og så må de ikke være her" look in the mirror før du dømmer andre, skriver Andrea Steen Steffensen.

TV3 vil ikke dele videoen
Ekstra Bladet har været i kontakt med TV3 for at få lov til at vise det omtalte klip i denne artikel, men TV3 har afvist vores forespørgsel og bringer i stedet denne udtalelse:

- Vi deler sjældent klip fra programmer, der blev sendt for flere år siden. Det kan eksempelvis være ud fra en betragtning om at beskytte deltagerne i klippet. Men også helt lavpraktisk, at vi ikke har klippet i vores system længere, udtaler Jon Pagh, pressemedarbejder hos TV3.

Du kan dog stadig se videoen på Anders Hemmingsens Facebook HER:

Se også: Nordjysk diskotek: Asylansøgere filmer vores gæster

Skærmbillede 2012-09-27 kl. 11.00.01 TV - 27. sep. 2012 TV: Pige dyrker sex med både Gunne og Blæs

Diskoteksejer Thomas Jørgensen 112 - 14. jan. 2016 Jyske asylbyer trætte af nærgående gramsere i nattelivet

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen