Ekspert om danskernes løn-tabu: Det gør os dummere

En undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt HK Privats medlemmer, viser, at tre ud af fire ikke taler om deres løn. Det på trods af, at syv ud af ti går ind for åben løn og tror, at det ville være en hjælp til for eksempel lønforhandlinger, hvis de vidste, hvad kollegerne fik. - Lukketheden er grobund for misforståelser. Man bliver dummere af at stikke hovedet i busken, siger ekspert

02:52
Vil danskerne vise deres lønseddel frem? Få svaret her. (Foto: Tariq Mikkel Khan / Redigering: Kristian Hansen)

Hvad får en kassedame i løn? Hvor meget tjener elektrikeren og sygeplejersken? Og hvad med konsulenten, direktøren eller mureren, der arbejder på akkord? Hvad er deres arbejde værd, hvilken pensionsordning har de, og hvor meget har de at leve for hver måned?

40 vidt forskellige danskere i vidt forskellige job står i dag frem i Ekstra Bladet og viser deres lønseddel. De gør det for at skabe åbenhed om lønnen i deres branche. Og dermed sparker de til et af Danmarks største tabuer.

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Ekstra Bladet+ 47 danskere: Her er vores lønseddel

For rigtig mange danskere er løn nemlig ikke noget ’man snakker om’.

En undersøgelse som Megafon har lavet for Institut for Menneskerettigheder viser således, at mere end halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser ikke fortæller deres kolleger, hvad de tjener. Undersøgelser fra fagforbundene peger i samme retning. Blandt HK Privats medlemmer er det tre ud af fire, der ikke taler om deres løn, viser en spritny rapport. Det på trods af, at syv ud af ti går ind for åben løn og tror, at det ville være en hjælp til for eksempel lønforhandlinger, hvis de vidste, hvad kollegerne fik.

- Det er jo mere tabu at tale om løn end om sex. Sex og dating kan man sagtens snakke om i kantinen, men så snart det handler om løn, så klapper folk i som en østers, siger forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen til Ekstra Bladet.

Det hænger i høj grad sammen med, at vi er bange for blive sårbare.

Vi sætter i dag lighedstegn mellem lønnen og vores egen værdi som mennesker, og derfor føler vi, at vi udstiller os selv ved at fortælle, hvad vi tjener.

Det billede kan Mille Skjold Madsen, der i dag viser sin lønseddel frem her i avisen, sagtens genkende.

-  Jeg undgår faktisk tit selv at spørge folk om, hvad de tjener, fordi jeg er bange for at sætte folk i en akavet situation, og det er jo vildt ærgerligt, at det er sådan et tabu. Derfor synes jeg også, at nogen bør gå foran.

- Jeg oplever i høj grad at det er tabu, når jeg snakker med folk. Penge generelt er et ømtåleligt emne, og man taler hellere om alt muligt andet. Vægttab for eksempel er noget man sagtens kan spørge ind til, selv om det jo også er en dybt personlig ting. Det synes jeg er interessant, siger den 27-årige københavner, som var en af dem, der meldte sig, da Ekstra Bladet i en artikel før sommeren efterlyste danskere, der vil være med til at bryde tabuet.

Mille Skjold Madsen

Månedsløn u. pension: 27.000 kr.

Timeløn u. pension: 207 kr.

Pension på en måned: 3000 kr.

Arbejdsgivers pensionsbidrag: 0 pct.

Eget pensionsbidrag: 10 pct.

Udbetalt: 18.790 kr.

NB! Mille arbejder 30 timer om ugen. Det svarer til 130 timer på en måned.


Se lønsedlen i høj opløsning.

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Ekstra Bladet+ 47 danskere: Her er vores lønseddel

Vi har også fået kontakt til lønmodtagere via fagforeninger, ligesom vi har ringet til enkelte personer direkte.

Undervejs har der tegnet sig et klart mønster: At gruppen med de højeste lønninger også er dem, der holder kortene tættest på kroppen. Mens håndværkere, kontoransatte og sygeplejersker gerne vil fremvise deres lønseddel, er det straks sværere at få direktører, advokater og overlæger til at afsløre, hvad de tjener. Det stemmer godt overens med resultaterne i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse. 12 procent fortæller, at de holder deres løn hemmelig, fordi de får mere end deres kolleger, mens kun fire procent begrunder det med, at de får mindre i løn.

Mange højtlønnede kan ikke se nytten af åbenhed om løn. Dels fordi det kan afføde misundelse, dels fordi de føler, at de så over for kolleger skal har noget ekstra at bevise, siger sociolog Kenn Warming, som er specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og står bag undersøgelsen.

De fleste mennesker er bange for at stikke ud fra mængden. De vil ikke ligge i bunden af lønskalaen, men de vil heller ikke ses som nogen, der har masser af penge.

Frygten for skæve blikke og kolleger med ondt i røven er et gennemgående tema, når vi har talt med danskere, der ikke vil tale åbent om deres løn. Andre fortæller, at det er ildeset på arbejdspladsen, mens en tredje gruppe har fået direkte forbud mod at fortælle, hvad de tjener.

Du har ret til at tale om din løn

Uvidenhed får ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen mange til at holde mund om løn, for de tror fejlagtigt, at det er forbudt at tale om sin egen løn.

Ifølge undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder taler halvdelen af danskerne ikke om deres løn, fordi de ikke er klar over, at de må.

- Det er forkert. Alle lønmodtagere har ret til at tale om deres egen løn, og den rettighed er sikret i Ligelønsloven, siger eksperten.

Det står i ligelønsloven § 2 a:

En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Rigtig mange mener dog også slet og ret, at det ikke rager andre. Det billede går igen i rapporten for Institut for Menneskerettigheder – mange betragter løn som en personlig sag. Og for nogen er det upassende at tale om.

- Men er det ikke også en privat sag?

- Det er det i hvert fald blevet, og det er jo også fair nok. Men vi taber på det. Det er lettere for chefen at diskriminere og forskelsbehandle, når vi ikke ved, hvad vores kollegaer får i løn, siger Kenn Warming.

Ann Lehmann Erichsen enig:

- Lukketheden er grobund for misforståelser. Man bliver dummere af at stikke hovedet i busken. Højere løn kræver mere end vores arbejdsindsats på jobbet. Chefen måler os i forhold til andre, og når vi ikke kender loddernes værdi i vægtskålen, rykker vores argumenter ikke en krone.

Stor forskel mellem landene: Her kan du se, hvad naboen tjener

Danmark er det for mange en selvfølge, at lønnen er en privat sag. Det er ikke noget, vi taler om. Men sådan er det ikke i vores nabolande.

I Norge kan alle se naboens løn, formue og skat online, men det kræver det et login med det, der svarer til Nem-id. Det er nemlig lavet sådan, at du ikke bare kan snage løs i det skjulte. Hver gang, du logger ind og kigger på naboens løn, så får han eller hun besked om det.

I Sverige kan alle se naboens løn, formue og skat i det såkaldte ’Ratsitkatalog’, som kan bestilles online. I Finland er det lidt mere besværligt. Her kræver det et besøg på det lokale skattekontor.

I Danmark er den enkelte borgers indtjening lukket land, men sådan har det ikke altid været. Frem til 1960 havde vi åbne skattebøger, der ofte blev udgivet sammen med vejviseren. Skattebogen for eksempelvis Bogense kunne således købes for to kroner tilbage i 1957. Og her fremgik det så, hvad alle borgere i Bogense havde betalt i kommuneskat i det forgangne år. Det fremgår blandt andet, at bankdirektør Knud Jørgensen havde lagt 5006 kroner, mens maskinlærling Børge Larsen kunne nøjes med 75 kroner.

Ifølge formanden for Told- og skattehistorisk Selskab, Henrik Fode, så stoppede udgivelsen ikke på grund af et centralt udstedt forbud, men mere fordi der ikke længere var økonomi i at udgive skattebøgerne for bogtrykkerne. Samtidig mistede udgivelsen lige så stille opbakning på kommunalpolitisk plan.

Og siden skatteansvaret er kommet over i statsligt regi har den enkelte borgers skatteoplysninger været lukket land for offentligheden.

Skal vi løn-tabuet til livs, så kunne det ifølge Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea, være en mulighed at genindføre de åbne skattelister.

– Der er nogen, der synes, det er vidunderligt med sådan en hemmeligheds-kultur, hvor vi ved så lidt som muligt. Det skal helst være som i gamle dage, hvor vi ikke aner noget som helst og bliver holdt nede i uvidenhed. Det synes jeg bare ikke matcher et moderne demokratisk samfund, hvor vi ellers hylder åbenhed og gennemsigtighed som en dyd, siger Ann Lehmann Erichsen.

Kenneth Reinicke, der forsker i løn, tabu og ligeløn, mener det er svært at forudsige præcis, hvad effekten ville være af åbne skattelister i Danmark, men peger på, at åbenhed er essentiel for at komme nærmere for eksempel ligeløn.

– Tilgængeligheden af oplysningerne og transparens er vigtige, men jeg tror det afgørende punkt er, at overskride den kulturelle grænse, vi har med ’at løn og penge’ ikke er noget, vi taler om, siger forskeren fra Roskilde Universitet.

Forslaget om de åbne skattelister er der dog ikke megen fidus til hos regeringspartiet Venstre:

– Vi synes ikke, at folk skal tvinges til at offentliggøre deres indkomst. Det må være op til dem selv at afgøre, om de vil dele de oplysninger. Det skal samfundet ikke tvinge dem til, siger skatteordfører hos Venstre, Louise Schack Elholm.

Hvad nu hvis det kunne være med til at gøre op med det tabu, der er omkring løn i Danmark, som nogle eksperter mener vil kunne være med til at udligne ulighed og ruste den enkelte bedre inden en lønforhandling?

Vi oplever ikke, at der er tabu omkring løn. Vi oplever, at nogle gerne vil have et privatliv omkring deres løn. Det synes vi, de skal have retten til, siger Louise Schack Elholm.

Interaktivt element

Hvad får disse danskere - og 43 andre - i løn? Svaret finder du her. Foto: Linda Johansen, Jakob Jørgensen, Anita Graversen, René Schütze Ekstra Bladet+ 47 danskere: Her er vores lønseddel

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen