Samfund

Ekspert: Tyskland vil reagere på mere grænsekontrol

Den tyske regering vil se unådigt til, hvis Danmark skærper grænsekontrol, mener Siegfried Matlok.

Tyskland vil se det som en uvenlig handling, hvis Danmark indfører transportøransvar for de statslige togselskaber DSB eller Deutsche Bundesbahn. Det vil sige, at trafikselskaberne pålægges at tjekke, om deres passagerer har gyldigt visum eller pas, inden de passerer grænsen.

Sådan lyder det fra Siegfried Matlok, som i mange år var redaktør for avisen Der Nordschleswiger i grænselandet.

- Hvis der kommer transportøransvar, så vil man fra tysk side betragte det som en unødvendig skærpelse i forholdet til Tyskland i en situation, hvor der i øjeblikket er ro, siger Siegfried Matlok.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) advarede 6. januar i Bruxelles om, at regeringen er klar til at indføre transportøransvar for at få færre asylansøgere til Danmark.

Det skete efter mødet med EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, Sveriges migrationsminister, Morgan Johansson, og Tysklands viceindenrigsminister, Ole Schröder.

Regeringen indførte midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse samme dag, som svenskerne indførte id-kontrol og transportøransvar mellem Danmark og Sverige.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel fra det konservative parti CDU, er presset før delstatsvalgene 13. marts i Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt, påpeger Siegfried Matlok.

- Merkel har stadig ret stor opbakning i Tyskland, selv om hun er gået tilbage i meningsmålingerne. Hun har et spinkelt håb om, at Tyrkiet kan hjælpe med at forhindre, at flygtningene kommer til Europa, siger Siegfried Matlok:

- Hvis CDU får en øretæve ved valgene, bliver presset på Merkel meget stort.

Spørgsmål: - Er tyskerne bekymret over flygtningekrisen?

- Ja. Befolkningen mener i alle meningsmålinger, at det er gået for vidt. Kommunerne kræver flygtningekvoter, for de kan ikke klare flygtningestrømmen, siger Siegfried Matlok.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen