Samfund

Ekstra Bladet ramt af strejke

Efter et fagligt møde, har medarbejderne på Ekstra Bladet nedlagt arbejdet

Ekstra Bladet er blevet ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse da medlemmerne af Danmarks Journalistforbund er gået hjem.

Det er utilfredshed med lønforhandlingerne, der har udløst strejken.

Det bekræfter tillidsmanden og formanden for medarbejderforeningen på Ekstra Bladet, Anders Stoffer til Ritzau.

- Medarbejderne på Ekstra Bladet er skuffede og overraskede over det, vi er nået frem til i forhandlingerne. Derfor har de besluttet af nedlægge arbejdet, siger han.

Det er ham, der på medarbejderside leder lønforhandlingerne, der begyndte før påske.

Forhandlinger brudt sammen
Anders Stoffer fortæller, at medarbejderne og ledelsen står meget langt fra hinanden i forhandlingerne, men han kan ikke uddybe striden nærmere.

Chefredaktør Poul Madsen undrer sig over medarbejderne.

- Jeg troede vi var midt i forhandlingerne, siger han.

Ekstrabladet.dk kører videre som normalt, og avisen udkommer også i morgen.

Klokken 18:30 mødes Dansk Journalistforbund med Danske Dagblades Forening til fagligt fællesudvalg med krav fra arbejdsgiverorganisationen om, at arbejdet genoptages med det samme.

Medarbejderne holder et nyt fagligt møde i morgen klokken 10.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen