Enlig mor mødte op til far-arrangement på skolen forklædt som mand

- Jeg er både mor og far for min lille søn, siger den amerikanske kvinde, der vil gå igennem ild og vand for sin søn

Således mødte Whitney Kittrell op på skolen forklædt som en mand for at støtte sin lille søn ved et far-søn-arrangement på skolen. (Foto: Facebook)
Således mødte Whitney Kittrell op på skolen forklædt som en mand for at støtte sin lille søn ved et far-søn-arrangement på skolen. (Foto: Facebook)

Den enlige amerikanske mor Whitney Kittrell vil gå igennem ild og vand for at glæde sin lille søn. Det beviste hun for nylig, hvor hun mødte op til et far-arrangement på skolen forklædt som en mand for at glæde sin lille søn. Whitney Kitrell har fortalt den rørende historie på sin facebook-profil, hvor hun også har lagt et billede ud af sig selv forklædt som mand, mens hun står med sin jublende lykkelige lille søn. Opslaget et gået viralt og har ind til videre fået 222.000 likes, 113.000 delinger og 16.573 kommentarer.

Da Whitney Kittrell fra staten Utah i USA for tre år siden blev enlig mor, gav hun sig selv et løfte:

- Jeg lovede mig selv, at jeg ville gøre alt i min magt, selv om det betød, at jeg skulle komme ud af min komfort-zone, for at give mine børn et normalt liv og de samme oplevelser og erfaringer som andre børn, skriver Whitney Kittrell og fortsætter.

- Men da min søn kom hjem med en seddel fra skolen, hvor der stod, at der skulle være et far-søn-arrangement på skolen, hvor man skulle spise dougnuts, sank mit hjerte. Jeg spurgte min søn, om han ville have sin morfar med til arrangementet. Men han smilte bare og sagde: Nej. Jeg vil have, at du kommer. Du er både min mor og min far.

Malede skæg i ansigtet
- Så her til morgen fandt jeg mit bedste far-tøj frem og malede lidt skæg i mit ansigt og tog over til morgensmads-arrangementet på skolen med min søde søn. Jeg var lidt flov, men kunne ikke lade være med at smile, da min lille søn introducere mig til hans små venner ved at sige: Det er min mor, men det er også min far, så derfor har jeg taget hende med.

- Da jeg skulle forlade skolen igen, løb min søn efter mig og krammede mig hårdt og hviskede til mig: Mor, jeg ved, at du altid vil være der for mig og gøre alt for mig. Tak. Jeg elsker dig.

Jeg glemmer aldrig den dag
- Han kyssede min kind og løb tilbage til skolen. Jeg håber, at han altid vil huske den her dag, for  jeg vil aldrig glemme den eller hans søde ord.

Således skriver Whitney Kittrill på sin facebook.  Hun har i øvrigt også en lille datter.

Whitney Kitrell med sine to børn. Hun er blevet et viralt hit i hele verden, fordi hun klædte sig ud som en mand for at glæde sin søn. (Foto: Facebook/privat)
Whitney Kitrell med sine to børn. Hun er blevet et viralt hit i hele verden, fordi hun klædte sig ud som en mand for at glæde sin søn. (Foto: Facebook/privat)
 

 

 

 

 

1 af 2 Whitney Kitrell med sine to børn. Hun er blevet et viralt hit i hele verden, fordi hun klædte sig ud som en mand for at glæde sin søn. (Foto: Facebook/privat)
2 af 2 Således mødte Whitney Kittrell op på skolen forklædt som en mand for at støtte sin lille søn ved et far-søn-arrangement på skolen. (Foto: Facebook)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen