Samfund

Familie søger butler til 1,1 million i årsløn

Amerikansk familie søger butler, der kan forstå 'den hvide handskes tjeneste' til en løn på 1.1 millioner kroner om året

  • Butler-branchen lever i bedste velgående. Amerikansk familie søger butler, der skal hjælpe husholdersken og viceværten med at passe hus og kalender. Foto: Paul Hudson
Butler-branchen lever i bedste velgående. Amerikansk familie søger butler, der skal hjælpe husholdersken og viceværten med at passe hus og kalender. Foto: Paul Hudson

1.168.081,77 danske kroner.

Så meget kan du tjene om året, hvis du vil være butler for en kreativ familie i Noe Vally i San Francisco.

Den amerikanske familie søger nemlig i øjeblikket efter en butler, der kan hjælpe med at passe deres daglige liv og det 929 kvadratmeter store hus.

'Du vil være ansvarlig for kalenderstyring for familien på fem (plus en hvalp!), hjælpe med rejseplanlægning, restaurant-reservationer, køre lokale ærinder og organisere skabe,' skriver familien i job-opslaget på den amerikanske hjemmeside The Help Company.

Derover skal butleren kunne etablere systemer til hjemmet og organisere alt fra gavedatabase til rengøringsrutine for husholdersken og viceværten, der også hjælper til i huset.

Se også: Facebook-stifter vil bygge kunstig butler i 2016

Kunstsamling og vigtige venner
Den lille familie, der beskriver sig selv om kreativ, loyal og dejlig, har brug for hjælp, efter de for nyligt renoverede deres store hjem.

Foruden at holde styr på familiens ærinder, skal butleren også hjælpe med at passe på den kunstsamling, familien selv sammenligner med et museum.

Men selvom familien tilsyneladende lever i sus og dus, beskriver de deres livsstil som enkel - når de altså ikke underholder højt profilerede venner fra hele verden.

Derfor skriver de også i job-opslaget, at butleren skal 'have en høj grad af forpligtelse til service og forstå den hvide handskes tjeneste, men stadig føle sig komfortabel i et mere afslappet miljø.'

Reportage EURO LOTTO GEVINST  Helsingør Samfund - 25. mar. 2016 475 millioner i Eurojackpot: Det vil danskerne bruge pengene til

Ikke kun et levn fra fortiden
Ifølge Robert Wennekes, der er tidligere butler og direktør for The International Butler Academy i Holland, hører butler-branchen ikke kun fortiden til. Faktisk er branchen stadig ganske populær, har han tidligere fortalt til Daily Mail. Og særligt i Kina er efterspørgslen stor.

Det skyldes, at der hver dag kommer massevis af nye millionærer og milliardærer til.

Derfor åbnede Butler-akademiet i 2014 en ny butlerskole i Kina, i stedet for at vestlige skoler skulle sende massevis af butlere til kinesiske familier.

Hvis du også kunne tænke dig lidt hjælp til hverdagslivet og planlægningen, kan du i Danmark leje en butler for lige knapt 400 kroner i timen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen