Flået af gebyr-gribbe: De napper fornøjelserne op af tegnebogen

8000 kroner mere om året vil det koste Niels Lindeburg, når bidraget på hans realkreditlån stiger til juli

  • Niels Lindeburg og hans familie kan se frem til færre fornøjelser, når bidragssatserne på Totalkreditlån til juli stiger. (Foto: Jonas Olufson)
Niels Lindeburg og hans familie kan se frem til færre fornøjelser, når bidragssatserne på Totalkreditlån til juli stiger. (Foto: Jonas Olufson)

 

’STOP det tyveri fra borgerne.’

Sådan skriver Niels Lindeburg fra Karise i en mail til Ekstra Bladet.

Han og familien skal nemlig betale omkring 8000 kroner mere om året, når bidragssatserne på deres to fastforrentede lån i Totalkredit stiger til juli. 

Og med de nye stigninger og kun en enkelt indtægt, skal familien på fem skrue ned for fornøjelserne. 

– Det går ud over sådan noget som at gå ud og spise, hive børnene med på den gyldne måge, Mcdonalds, tage en charterferie og så videre. Det er jo forbrugspenge, man går ind og napper op af folks tegnebøger. Det er til alt det, der gør det sjovt at eksistere, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Politikere kræver dokumentation fra Nykredit

Men frustrationen handler ikke kun om, at børnene må spise hjemmelavet mad, og ferierne nydes i haven. Niels Lindeburg føler sig nemlig også gevaldigt overlistet. Og så var beskeden ualmindeligt dårligt leveret.

– Det er slet ikke underbygget. De sender nyheden ud i en fuldstændig anonym kuvert, som slet ikke er underbygget af, hvorfor de gør det. Der står bare, at satserne er hævet.

Total krig om boligkunderne - bliv klogere på sagen her

Stavnsbundet og nervøs
For under et halvt år siden skrev Niels Lindeburg og hans kone under på, at et millionlån i deres ejendom i Karise skulle overgå til Totalkredit. Et valg, der i lyset af den seneste bidragsskandale, ærgrer parret gevaldigt.

– Det betyder, at vi virkelig sidder med fletningerne i postkassen. Vi er slået tilbage. Det, som banken havde sat os i udsigt, at vi skulle spare om måneden, er pist væk i løbet af et splitsekund, og det er noget, vi slet ikke har haft indflydelse på.

Se også: Folkeoprør mod gebyr-gribbe: Nu starter vi forhandlinger

Niels Lindeburg er derfor på udkig efter, om han kan flytte sine lån et andet sted hen. Og ikke mindst hvornår. Som realkreditkunde er det nemlig temmelig dyrt at skifte selskab.

Men det er ikke det eneste problem, Niels Lindeburg er nervøs for.

– Problemet er også, at hvis vi for eksempel henvender os til BRF-Kredit, så ved man ikke, om de indfører det samme i morgen. Og hvilken garanti får jeg for, at de ikke indfører det? Så bliver man igen nervøs, siger han.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Orkan i Qaanaaq: - Helt vanvittigt
Sigtelse: Narkohandlere brugte Facebook som markedsplads
Demokraterne Ungdom klar til at kæmpe mod socialisterne
Guldplade til to populære bands
Lugter din kollega af sprut?
Sprogforsker: Engelsk kan oversvømme grønlandsk
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen