Flere ramt af fejl i e-Boks: Kan ikke se min lønseddel

En fejl i app'en gør, at borgere med Android-telefoner ikke har mulighed for at læse deres digitale post

  • (Foto: E-boks)
(Foto: E-boks)

Siden årsskiftet har flere mobilbrugere med styresystemet Android oplevet problemer med at logge ind på den digitale postkasse e-Boks, der ellers skulle gøre det let at tjekke sin post på telefonen.

Problemet opstår, idet man forsøger at indtaste sine oplysninger. For selvom man indtaster CPR-nummer og password korrekt, meddeleler app’en, at oplysningerne er forkerte. Det gør processen mere besværlig end som så:

- Det betyder, at man skal deaktivere mobilenheden på computeren for at kunne installere den igen, siger en bruger af e-Boks, Kim Petersen, til Ekstra Bladet.

- Det gjorde lige min dag lidt værre. Det betyder, at jeg ikke kan se mine vigtige oplysninger fra kommunen, siger han.

For at kunne geninstallere app’en på telefonen kræver det, at man anvender en aktiveringskode, som man får via browseren på computeren. Når man på ny har indtastet sine personlige oplysninger og en aktiveringskode, kan man være heldig at blive logget ind.

- Jeg er sur over, at den bliver ved med at skrive, at det er forkert adgangskode, når jeg logger ind. Ideen er fin nok, men den skal bare virke, siger Kim Petersen.

Primært Android-telefoner er ramt
Ekstra Bladet har flere gange forgæves forsøgt at få en forklaring hos e-Boks. Det lykkedes dog efter flere henvendelser, og her siger produktchef for e-Boks, Claus Bessermann:

- Vi er utrolig kede af, at der er nogle, der oplever de her problemer.

Ifølge ham er det primært folk med Android-telefoner, der bliver ramt af indlogningsproblemer. Hos e-Boks er man allerede opmærksom på problemet:

Vi har identificeret et problem med Android, der forhindrer nogle brugere i at logge på, og er snart klar en opdatering, som løser problemet, siger han.

Claus Bessermann vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke udtale sig om den fejl, der opstår, men mener, at de fleste problemer med deres app generelt opstår, fordi brugerne selv indtaster forkerte oplysninger:

- Når man indtaster CPR-nummer og password, så kan det smutte, at man rammer en forkert tast.

Det problem er man, ifølge Claus Bessermann, også ved at løse, således at CPR-nummeret ikke er maskeret, så man kan opdage, når man taster forkert.

Ifølge Claus Bessermann er det en mindre del af Android-brugerne, som er ramt af problemet.

Dårlige anmeldelser
Bøvl med app'en fik blandt andet Kim Petersen til at dele sin oplevelse på e-Boks' Facebookside. Og han er ikke den eneste, der brokker sig over app'en.

 Ser man på de anmeldelser, app'en har fået i App-store, så giver størstedelen af kunderne kun én stjerne til app'en, der giver borgerne vigtige dokumenter fra blandt andet det offentlige og SKAT.

Ifølge Kim Petersen er der god grund til at være utilfreds:

- Det betyder, at jeg ikke kan komme ind og se mine lønsedler, og det jeg får fra det offentlige. Det bliver jeg sur over.

Hos e-Boks er man ved at finde en løsning på problemet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen