Samfund

Flygtninge til Ekstra Bladet: Vi vil giftes med danske kvinder

En gruppe afghanske flygtninge i Danmark har intet hørt om sexkrænkelser i Køln og resten af Europa. De respekterer kvinder og vil gerne giftes med en dansker

  • Ekstra Bladet fik lov til at gå med de mange afghanske flygtninge til fredagsbørn. Her talte de om respekt for kvinder (Foto: Per Rasmussen)
Ekstra Bladet fik lov til at gå med de mange afghanske flygtninge til fredagsbørn. Her talte de om respekt for kvinder (Foto: Per Rasmussen)

NÆSTVED (Ekstra Bladet): - Jeg synes, de danske kvinder er utroligt smukke. Mit mål med at være her er at få en uddannelse, men jeg vil også gerne giftes med en dansk kvinde og lære dansk.

Sådan siger den afghanske flygtning Shereen Khan Sahak til Ekstra Bladet, da vi møder ham foran teltlejren i Næstved til en snak om kvindesyn.

Masse-overgrebene på kvinder i Køln nytårsnat samt meldinger om, at flygtningene har krænket flere unge kvinder i både Sverige og Danmark, har fået debatten til at rase.

Shereen Khan Sahak forklarer, hvad han gerne vil i Danmark, og hvad han synes om de danske kvinder (Foto: Per Rasmussen) Shereen Khan Sahak forklarer, hvad han gerne vil i Danmark, og hvad han synes om de danske kvinder (Foto: Per Rasmussen)

Utrygheden blandt kvinder i Europa og Danmark stiger, og derfor er Ekstra Bladet taget til asylcenteret i Næstved for tale med en gruppe flygtningene om deres syn på kvinder.

Foran de sandfarvede opvarmede telte møder vi en flok afghanske flygtninge, der er på vej til fredagsbøn. Selv om der er langt ned til det lokale bedelokale, vælger de alligevel at gå, for som de siger:

- Vi er gået fra Afghanistan til Danmark, så vi er i god form.

Vi får lov til at følge med dem og møder 22-årige Pervez Shereen og 18-årige Shereen Khan Sahak.

Respekt
De er begge unge mænd, der er flygtet til Danmark fra Talibans rædsler i hjemlandet Afghanistan, og de er langt fra kommet til Danmark for at krænke nogen.

Tværtimod.

Pervez Shereen har været i Danmark i lidt over fjorten dage (Foto: Per Rasmussen) Pervez Shereen har været i Danmark i lidt over fjorten dage (Foto: Per Rasmussen)

- Vi respekterer de dansker kvinder, og de er meget venlige, når vi møder dem. De vinker til os og siger hej. Det gør vi så også. Vi er kommet til Danmark, fordi vi synes, at det er et godt land, og vi vil følge alle jeres regler, siger Pervez Shereen, der oprindeligt boede i Jalalabad, til Ekstra Bladet

Samtidig fortæller han, at han slet ikke har hørt om overgrebene i Tyskland eller andre steder.

Derfor valgte vi Danmark
Alle de 15 flygtninge, som Ekstra Bladet møder, er flygtet til fods gennem Iran, Tyrkiet, Bulgarien, Grækenland og til sidst op gennem resten af Europa.

Årsagen til, at de valgte Danmark, er efter deres udsagn enkel. Her bliver de behandlet godt, ligesom mulighederne for uddannelse er gode.

- Vi har hørt, at Danmark er et rigtig godt land, og indtil videre er vi blevet behandlet godt. Vi har det godt i lejrene, vi får mad ,og i fremtiden vil vi gerne have en udannelse. Samtidig er Danmark et af de steder, hvor politiet har behandlet os bedst.

Foto: Per Rasmussen Foto: Per Rasmussen

- I Bulgarien tog politiet vores penge og bankede os. Det samme skete i Istanbul, så til sidst måtte vi tage til Grækenland, hvor vi kunne tage en båd over Middelhavet, siger Pervez Shereen.

Her betalte flygtningene omkring 10.000 kroner for at blive sejlet over Middelhavet i en lille båd med omkring 60 mennesker. Heriblandt kvinder og børn.

- Det var meget skræmmende. Vi sad i båden sammen med kvinder og helt små børn, siger Pervez Shereen

Taliban jagtede os
De 15 mænd kendte ikke hinanden inden opholdet i det danske asylcenteret, men alligevel har de noget til fælles.

Enten var de eller deres familie på Talibans dødsliste.

Det er i disse telte, at afghanerne bor sammen med mange andre flygtninge (Foto: Per Rasmussen) Det er i disse telte, at afghanerne bor sammen med mange andre flygtninge (Foto: Per Rasmussen)  

- Det er forfærdeligt i vores hjemland. Taliban jagter folk og dræber dem, og de giver os heller ikke mulighed for uddanne os. Vi må ikke lære engelsk, fordi Taleban ikke vil have, at vi skal vide noget om vesten, siger Pervez Shereen.

Selv om Pervez Shereen, Shereen Khan Sahak og de andre flygtninge nu bor i et lille telt og ikke har ret mange ejendele, så er livet bedre her i Danmark. Langt væk fra Taliban. Langt væk fra krig.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen