Samfund

Første dansker er smittet med zikavirus

Havde influenzasymptomer: Dansker er blevet smittet med den frygtede zikavirus efter at have rejst i Syd- og Mellemamerika

Professor forklarer her, hvordan virussen kan være blevet spredt fra Sydamerika. (Video: AP)
1/5
Næste »

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En ung, dansk mand er smittet med den frygtede zikavirus og indlagt på Aarhus Universitetshospital. Det skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

Patienten er den første dansker, der er smittet med den potentielt farlige virus. Manden er indlagt til ambulant behandling, og danskerens tilstand er ifølge hospitalet god.

Tirsdag aften fik danskeren konstateret en infektion med zika-virus.

Det bekræfter pressechef Lars Elgård Pedersen overfor Ekstra Bladet.

Influenzasymptomer
Manden havde efter hjemkomsten fra Syd- og Mellemamerika fået feber, hovedpine og muskelsmerter, og en undersøgelse tirsdag aften viste altså, at patienten var smittet.

Zika-virus giver influenzalignende symptomer og er under mistanke for at kunne give alvorlige fosterskader, hvis patienten er gravid.

I øjeblikket er Syd- og Mellemamerika ramt af et stort udbrud af zika-virus. Siden oktober er omkring 3530 babyer ifølge BBC blevet født med såkaldt mikrocephali, som kan føre til små hoveder og underudviklede hjerner.

Myndighederne i Columbia, Jamaica, El Salvador og Ecuador har på det kraftigste opfordret kvinder til at undgå graviditet, indtil virussen er bremset.

Kan smitte gennem sex
Zikavirus smitter gennem Aedes-myg, som ikke lever i Danmark.

'Derfor er der ikke risiko for udbrud af zika-virus i Danmark. Der er dog rapporteret om smitte fra mor til barn i fostertilværelsen elelr i forbindelse med fødslen samt enkelte tilfælde af seksuelt overført smitte', skriver Aarhus Universitetshospital.

Tirsdag aften oplyste Sundhedsstyrelsen, at der ikke er fare for, at der udbryder en egentlig zikavirus-epidemi i Danmark. Gravide kvinder anbefales dog at udskyde ikke-nødvendige rejser til Syd- og Mellemamerika.

Se også: WHO: Farlig hjerneskadende virus spreder sig

Se også: Tre briter er smittet med den farlige zikavirus

Se også: Brasilien vil bekæmpe farlig zika-virus inden OL

Se også: Forskerfrygt: Farlig zikavirus kan måske smitte ved sex

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Sundhedsstyrelsen afviser zikaepidemi i Danmark

KØBENHAVN: Den myggebårne virus, zikavirus, som er mistænkt for at forårsage alvorlige fosterskader, spreder sig lige nu i Syd- og Mellemamerika.

Og selv om den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at gravide kvinder udskyder rejser til området, er der ikke fare for, at der udbryder en zikavirus-epidemi i Danmark.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedstyrelsen anbefaler dog alligevel, at gravide og kvinder der gerne vil være det, overvejer at udskyde en eventuel rejse til området.

Det skyldes, at virussen, der smitter gennem myggestik, mistænkes for at øge risikoen for at ufødte fostre får alvorlige misdannelser af hovedet og hjernen.

Samtidigt skal gravide, som har rejst i de berørte områder under graviditeten, informere deres læge om opholdet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen