Forskere advarer: Hovedpinepiller kan skade dit foster

Paracetamol, der er det aktive stof i hovedpinepiller, kan skade dit foster, hvis du bruger dem under graviditet, fastslår ny stor undersøgelse

  • Brugen af hovedpinepiller med paracetamol kan skade dit foster under graviditet, viser ny undersøgelse. (Foto: Linda Johansen)
Brugen af hovedpinepiller med paracetamol kan skade dit foster under graviditet, viser ny undersøgelse. (Foto: Linda Johansen)

En gruppe af danske, tyske og franske forskere har netop offentliggjort en videnskabelig artikel, der viser, at parcetamol, du blandt andet finder i Pinex og Panodil kan skade dit foster under graviditet.

Det skriver Politiken.

- Paracetamol ser ud til at være endnu farligere for fostre, end vi hidtil har vidst. Og for at være på den sikre side bør Lægemiddelstyrelsen efter min opfattelse hurtigst muligt gøre noget for at begrænse gravides brug af smertestillende håndkøbsmidler med paracetamol, siger adjunkt David Møbjerg Kristensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet til avisen.

Forsøget har vist, at brugen af håndkøbspræparaterne, der indeholder paracetamol, kan op til halvere dannelsen af æg i æggestokkene, skriver Politiken.

Forsøgene er dog foretaget på mus, så derfor kan resultaterne ikke overføres direkte til mennesker, men alligevel mener adjunkten dog, at resultaterne er nok til at Lægemiddelstyrelsen bør slå alarm.

Politiken referer også til to danske undersøgelser fra 2010, der viste, at der var større risiko for kønsmisdannelser hos drenge af mødre, der jævnligt havde taget paracetamol i graviditeten.

- Der er altså ingen tvivl om, at paracetamol kan blande sig i udviklingen af menneskets reproduktionsorganer. Og derfor bør det ikke forbavse, hvis de resultater, vi har fundet i vores forsøg med hunmus, også i en eller anden udstrækning vil gælde pigefostre, siger David Møbjerg Kristensen

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen