Samfund

Fort Europa forstærkes: Bulgarien bygger hegn

Bulgarien bygger et tre meter højt hegn på grænsen til Grækenland for at holde flygtningestrøm ude

Bulgarien har besluttet at bygge et tre meter højt hegn på grænsen til Grækenland for at holde flygtninge og migranter ude.

Landet har i forvejen opført et hegn ved grænsen til Tyrkiet.

- Den største trussel, jeg ser i øjeblikket, er fra den græske grænse, som er meget lang og ubeskyttet. Vi er bekymrede over, at den græske regering ikke har gjort sig de fornødne foranstaltninger de sidste par måneder, siger den bulgarske premierminister Bojko Borisov.

Han tilføjer, at han er klar til at bygge et hegn med pigtråd, hvis det bliver nødvendigt.

- Vi har informationer lige nu, der siger, at grupper på op til 2000 mennesker i øjeblikket er færd med at organisere sig med henblik på at krydse grænsen til Bulgarien. Vi er klar til at tage de nødvendige foranstaltninger til at forhindre dette, siger Bojko Borisov.

Tidligere på året blev flugtruten fra Mellemøsten til Europa gennem Balkan-landene lukket, og det har efterladt tusindvis af migranter fanget i grænselandet mellem Grækenland og Makedonien.

Tendensen med at hegne sit land ind begyndte i september 2015, hvor Ungarn som det første land valgte at opføre et hegn for at stoppe flygtningestrømmen ind i landet.

De blev efterfulgt af Slovenien og blandt andet Østrig.

- Det er på tide, at vi bygger Fort Europa, lød det fra Østrigs indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner i efteråret. En udtalelse, hun fik en del kritik for.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen