Samfund

Frankrig åbner formel sag om groft bedrageri mod VW

Anklagemyndigheden indledte i oktober sidste år en forundersøgelse, og siden er der foretaget ransagninger

Frankrig har formelt indledt en undersøgelse af, om Volkswagen er skyldig i groft bedrageri i forbindelse med sagen om snydesoftware i dieselbiler, oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Anklagemyndigheden indledte i oktober sidste år en forundersøgelse, og fransk politi har gennemført en række ransagninger af bilkoncernens kontorer i Frankrig.

Politiet har blandt andet beslaglagt computere.

Chefen for den franske anklagemyndigheds bedrageriafdeling, Nathalie Homobono, fortæller, at man allerede har slået fast, at Volkswagen har snydt "med forsæt".

Sagen blev formelt taget op i Paris 19. februar, og den er begrænset til dieselbiler solgt i Frankrig, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den tyske bilkoncern har oplyst, at lige knap en million biler i Frankrig er udstyret med motoren EA 189, som kan være udstyret med snydesoftware.

Softwaren får bilerne til - når de testes - at fremstå mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er.

I Tyskland har anklagemyndigheden tirsdag udvidet gruppen af mistænkte i bilkoncernen fra 6 til 17.

Ingen tidligere eller nuværende bestyrelsesmedlemmer er omfattet, fortæller chefanklager Klaus Ziehe ifølge nyhedsbureauet AFP.

Volkswagen insisterer fortsat på, at en lille gruppe ingeniører står bag skandalen. Ledelsen vidste intet om bedrageriet, har forklaringen lydt fra cheferne.

Ikke desto mindre har skandalen ført til fyringer og omflytning i toppen af den tyske bilkoncern.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen