Frankrig indfører lov om doggybags

Franske restauranter bliver nu tvunget til at tilbyde gæsterne at få rester med hjem for at undgå madspild

  • Franske restauranter skal nu tilbyde gæster at få en doggybag med hjem. (Arkivoto: Finn Frandsen/Polfoto)
Franske restauranter skal nu tilbyde gæster at få en doggybag med hjem. (Arkivoto: Finn Frandsen/Polfoto)

Det har ikke altid været god stil at bede om en doggybag med middags-resterne på fine, franske restauranter.

Men i et forsøg på at undgå madspild tvinger den franske regering med en ny lov nu restauranter til at tilbyde deres gæster at få rester med hjem.

Det skriver Telegraph.co.uk. 

De nye regler gælder for restauranter, der serverer mere end 180 måltider om dagen, og trådte i kraft nytårsdag.

- At tage madrester med hjem fra en restaurant er usædvanligt her og er ofte ildeset som en amerikansk skik. Det kan ændre sig nu, hvor der bliver designet bedre poser, som ser pænere ud, men der er en kulturel udfordring, siger Franck Pinay-Rabaroust, der er madskribent for gastronomi-magasinet Atabula, ifølge Telegraph.

I Frankrig bliver der årligt smidt 7 millioner tons mad ud, og restauranterne er ansvarlige for 14 procent af madspildet.

Samtidig er 3,5 millioner franskmænd afhængige af at få udleveret gratis mad fra velgørende organisationer, skriver Telegraph.

Hvad mener du - burde samme regler også blive gældende i Danmark, så restauranten bliver tvunget til at tilbyde gæsterne doggybags for at undgå madspild?

Bør man også i Danmark tvinge restauranter til at udlevere doggybags?

Se resultat

Bør man også i Danmark tvinge restauranter til at udlevere doggybags?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen