Gul maling lukker badestrand

Badning frarådet i et stort område på Amager Strand

Folk bader dog stadig i vandet.. (Video: Jess Rene Hedegaard Gertsen og Jonas Olufson)
1/5
Næste »

Den rene sommeridyl er fredag eftermiddag i den grad blevet spoleret på en af landets mest poupulære solstrande, Amager Strand, hvor er stort området i vandkanten er blevet forurenet med en gul masse.

- Det lugter kemisk og ser ganske ulækkert ud, siger Jess Rene Hedegaard Gertsen, som ringede 112.

Artiklen fortsætter under billedet
Selv om der ifølge Hovedstadens Beredskab er tale om vandbaseret maling, siger strandgæsten Jess Rene Hedegaard, at det skiller fra havvandet. Foto: Jess Rene Hedegaard. Selv om der ifølge Hovedstadens Beredskab er tale om vandbaseret maling, siger strandgæsten Jess Rene Hedegaard, at det skiller fra havvandet. Foto: Jess Rene Hedegaard.

- Nogle lader deres børn gå gennem den klæbrige masse, men min 6-årige søn skal ikke derud, siger Jess Rene Hedegaard Gertsen, som optog en video-sekvens af forureningen. Se den i feltet over artiklen.

Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab, som netop har undersøgt forureningen, siger, at både børn, voksne og hunde bør holde sig ude af det.

Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Jess Rene Hedegaard. Foto: Jess Rene Hedegaard.

- Der er tale om gul vandbaseret maling. Der er ikke decideret farligt, men lad være med at gå ud i det, opfordrer han.

Ingen myndigheder ved hvem, der står bag forureningen, som har ramt Amager Strand i området mellem strandstationerne 3-5.

Hovedstadens Beredskab siger, at malingen ikke bliver samlet op, men på sigt vil fortyndes og dermed ikke længere vil udgøre et problem.


 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere