Han har besøgt alle lande i verden

Gunnar Garfors har besøgt alle 198 lande i hele verden

Gunnar Garfors i Peru foran Machu Picchu. (Privatfoto)
Gunnar Garfors i Peru foran Machu Picchu. (Privatfoto)

Den kommende tid har 40-årige Gunnar Garfors planlagt at besøge Tyskland, Storbritannien, USA, Somalia, Grønland og Sri Lanka, men for alle landene er der tale om et gensyn.

Den omrejsende nordmand har nemlig været i alle landene tidligere - ligesom han har besøgt de 193 andre lande, der findes på Jorden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gunnar med et lidt langsommere transportmiddel i Usbekistan. (Foto: Privatfoto)
Gunnar med et lidt langsommere transportmiddel i Usbekistan. (Foto: Privatfoto)
 

Det var Gunnar Garfors far, der ansporede sin søn til at rejse.

- Han sejlede på et cruiseskib i Stillehavet og indlæste kasettebånd til mig, så jeg fik tidligt lyst til at rejse, fortæller Gunnar Garfors til Ekstra Bladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gunnar i hjemlandet Norge. Her på Klubbviktind. (Privatfoto)
Gunnar i hjemlandet Norge. Her på Klubbviktind. (Privatfoto)
 

I 2004 besøgte nordmanden for første gang lidt mere utraditionelle lande som Kirgisistan og Kasakhstan og fik lyst til at se flere lande uden for alfarvej.

- Det fascinerer mig at opleve atmosfæren, menneskene, maden, lugten - jeg er interesseret i folk, siger Gunnar Garfors.

I 2008 havde han besøgt 85  lande - mange af dem for sit arbejde hos medievirksomheden NRK - og de sidste lande er nu også krydset af listen.

- Jeg kan ikke sige, hvad der er det bedste og værste land. Men lande som Kuwait, Bahrain og Qatar, der bruger religion som påstand for at undertrykke, bryder jeg mig ikke om. Men landene kan sagtens være fascinerende, så man kan ikke sige, det er de værste.

Allerede da Gunnar Garfors var 37 år, havde han rejst til alle lande, og han har derfor også skrevet en bog om, hvordan han er løbet tør for lande at besøge.

19 lande på én dag
Men den fantastiske rekord som den yngste verdensrejsende er ikke den eneste, Gunnar Garfors har sat. Sidste år besøgte han 19 europæiske lande på én dag sammen med to venner.

Trioen rejste til Grækenland, Bulgarien, Makedonien, Kosovo, Serbien, Kroatien, Bosnien, Slovenien, Østrig, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Schweiz, og sluttede i Liechtenstein 20 minutter før, de 24 timer randt ud.

Rekorden reddet af tidszonerne
Gunnar Garfors har også ved en lejlighed nået fem kontinenter på én dag. Både Asien, Europa, Afrika og Nord- og Sydamerika blev besøgt på én dag. Turen tog 28 timer og 25 minutter, men på grund af forskellige tidszoner landede de i de fem kontinenter på den samme kalenderdag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fotograferet i Iran. (Privatfoto)
Fotograferet i Iran. (Privatfoto)

Det allersidste land, Gunnar Garfors besøgte i sine bestræbelser på at nå alle 198 lande, var Kap Verde ud for Vestafrika.

- Jeg ville fejre det med mine venner, og have en fest, så det skulle ikke være for langt væk, siger Gunnar Garfors til Ekstra Bladet. Rejsen til Kap Verde, der normalt er en yndet charterdistination, foregik dog med rutefly.

- Resorts og all inclusive er slet ikke mig, griner den glade verdensrejsende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det allersidste land, Gunnar Garfors manglede, var Kap Verde. Her ses han med armene i vejret over sin bedrift, som er ganske få forundt. (Foto: Asbjørn Havnen)
Det allersidste land, Gunnar Garfors manglede, var Kap Verde. Her ses han med armene i vejret over sin bedrift, som er ganske få forundt. (Foto: Asbjørn Havnen)

Læs meget mere om Gunnar Garfors og se flere billeder på hans hjemmeside.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gunnar i Casablanca i Marokko. (Foto: Adelia Television)
Gunnar i Casablanca i Marokko. (Foto: Adelia Television)

Gunnar Garfors har tilbragt mindst tid i Bahamas og Angola. Begge steder blev det kun til besøg af få timers varighed.

- Det er vanskeligt at få visum til Angola, men jeg vil meget gerne tilbage. Mit besøg blev alt for kort, siger Gunnar Garfors og understreger, at de fleste andre lande har han opholdt sig længe i, og mange af dem vil han besøge igen.

Gunnar Garfors i Afghanistan iført niqab. (Privatfoto)
Gunnar Garfors i Afghanistan iført niqab. (Privatfoto)
 

1 af 7 Gunnar med et lidt langsommere transportmiddel i Usbekistan. (Foto: Privatfoto)
2 af 7 Gunnar i hjemlandet Norge. Her på fjeldet Klubbviktind. (Privatfoto)
3 af 7 Fotograferet i Iran. (Privatfoto)
4 af 7 Gunnar Garfors i Afghanistan iført niqab. (Privatfoto)
5 af 7 Det allersidste land, Gunnar Garfors manglede, var Kap Verde. Her ses han med armene i vejret over sin bedrift, som er ganske få forundt. (Foto: Asbjørn Havnen)
6 af 7 Gunnar i Casablanca i Marokko. (Foto: Adelia Television)
7 af 7 Gunnar Garfors i Peru foran Machu Picchu. (Privatfoto)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen