Samfund

Havet æder kysten: Der røg Christians sommerhus

Christian Hartmanns sommerhus ved Nørlev Strand er knækket midt over og faldet ned på stranden

Så er Christian Hartmanns sommerhus faldet i havet. Optagelserne er fra i eftermiddag (Video: René Schütze)
1/3
Næste »

Christian Hartmanns sommerhus er fortid. Efter længere tid lige på vippen, knækkede det lørdag aften over i to.

- Jeg blev ringet op af min nabo deroppe klokken otte, som sagde, at huset lige var væltet ned på stranden, og det var mørkt, så han kunne ikke se så meget. Men jeg fik ud af ham, at huset var knækket midt over. Den forreste del er røget ned på stranden, og den anden halvdel er røget ned af klitten, siger Christian Hartmann til Ekstra Bladet lørdag aften.

Han har endnu ikke selv set, i hvilken tilstand sommerhuset er i.

- Jeg kører derop i morgen tidlig. Jeg kan hverken gøre fra eller til nu, og der bliver stormvejr i nat.

Christian Hartmann købte sommerhuset på 37 kvadratmeter i Nørlev Strand for 1,25 millioner kroner i 2007. De seneste fem år har det bidske hav i Jammerbugten ædt over 35 meter af kysten i forbindelse med det stigende antal storme. Den seneste af slagsen med navnet Egon kom forleden som en tyv om natten og stjal alene 15 meter af den dyrebare kyst.

henvisningsbillede.jpg Samfund - 15. jan. 2015 Ingen udsigt til erstatning: Christians sommerhus på vej i havet

De sidste dage har ikke været sjove for ham.

- Jeg har haft det skidt, fordi jeg godt var klar over, at vejret ville blive værre og værre.

Nu håber han, at lykken vender.

- Et eller andet sted er det en lettelse ikke at have den bekymring længere. I forhold til de bekymringer, vi har haft de seneste år, så er det en lettelse, fortæller Christian Hartmann, som fredag og så sent som lørdag formiddag fik fjernet de sidste ting fra sommerhuset.

- Det kan man da kalde rettidig omhu.

På mandag vil han tage fat i en, der kan hjælpe ham med at få huset fjernet.

Sådan så det ud, da Ekstra Bladet besøgte Christian Hartmann for en uge siden. Nu er sommerhuset der ikke mere. (Foto: René Schütze) Sådan så det ud, da Ekstra Bladet besøgte Christian Hartmann for en uge siden. Nu er sommerhuset der ikke mere. (Foto: René Schütze)

Sådan så der ud, da Ekstra Bladet var forbi lørdag aften. (Foto: René Schütze) Sådan så der ud, da Ekstra Bladet var forbi lørdag aften. (Foto: René Schütze)

nørlev strand.jpg Samfund - 23. jan. 2016 Kommune til husejere: Riv huset ned

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen