Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund

Her er Klaus Riskærs nye finans-eventyr

Den flamboyante forretningsmand kaster sig ind i produktion af medicinsk cannabis, afslører han over for Ekstra Bladet

  • (Foto: Privat og All Over Press)
(Foto: Privat og All Over Press)
1/2
Næste »

Den omstridte erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen kan ikke holde næsen væk fra endnu et business-eventyr.

Denne gang bliver det et noget eksotisk et af slagsen i det sydamerikanske land Uruguay, hvor han sammen med en gruppe investorer har etableret selskabet Nube Serena SA, der skal producere cannabis til medicinsk brug. Det afslører han på sin facebook-side.

Over for Ekstra Bladet forklarer han, at man begynder den første høst i juni eller juli senere på året, og at han forventer, at det kommer til at tage lidt tid at få projektet op at køre for alvor.

Se også: Se Klaus Riskærs overraskende kryds

Drevet af andet end penge
Og selv om Klaus Riskær regner med, at det bliver en rentabel forretning på sigt, er det ikke økonomi og glitrende dollarsedler, der er midlet med det nye business-eventyr. 

'Holdet bag dette projekt er drevet af andet end penge. Vort selskab hedder Nube Serana SA, hvilket på dansk betyder Fredsfyldte Sky A/S. Vi er optaget af, at vi med ny teknologi og effektiv 'farming' kan sænke produktionsomkostninger på produkter der på mange områder kan erstatte den kunstige patentmedicin fra de store pharmavirksomheder', skriver Klaus Riskær Pedersen i en mail til Ekstra Bladet.

Se også: Klaus Riskær får millionregning efter retssag

Ikke enkelt
Produktionsarealet er 600.000 kvadratmeter og Klaus Riskær erkender, at der er store risici ved at kaste sig ud i et så omfattende projekt. 

'Det er ikke enkelt at starte lovlig produktion op i den størrelsesorden, vi her har mulighed for. Og der vil gå tid med at få en ny branche til at finde sin naturlige arbejdsdeling. Gør vi det rigtigt, så er det en god forretning', skriver Klaus Riskær til Ekstra Bladet og pointerer, at der dog er en langt vigtigere mission med projektet.

Se også: Riskær: Løkke snød med Irak-kommissionen

'Mange behandlinger indenfor forskellige lidelser kan formentlig løses for få kroner med medicinsk cannabis. Vi ser det som en selvstændig mission at gøre behandling mulig, også i lande, der ikke har råd til at betale de store priser medicinproducenter kræver for deres patenter', lyder det fra Riskær.

Klaus Riskær har været inde og ude af rampelyset de seneste 30 år. Senest kom han i mediernes søgelys, da han i marts sidste år blev ekskluderet af Alternativet, efter han heftigt havde kritiseret partiets politiske linje.

Nu begynder der dog et nyt kapitel i erhvervsmanden og debattørens hæsblæsende liv.  

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen