Samfund

Historisk: Klassisk dansk efternavn overhalet

Jensen er ikke længere det mest brugte danske efternavn

  • Det mest brugte efternavn blandt danskerne er ikke længere Jensen men Nielsen. (Foto: Polfoto)
Det mest brugte efternavn blandt danskerne er ikke længere Jensen men Nielsen. (Foto: Polfoto)

Lige siden 1967, hvor den danske navnestatistik blev indført, har 'Jensen' været det mest brugte navn blandt danskerne.

Men sådan er det ikke længere. 

Nu er det mest brugte efternavn 'Nielsen', oplyser Danmarks Statistik i en ny opgørelse.

- Jeg har fulgt Jensen-navnets nedtur i mange år, så det er ikke overraskende, siger navneforsker ved Københavns Universitet og nu selv nummer et på listen, Michael Lerche Nielsen.

Helt præcist er der 255.138 med Nielsen som efternavn og 254.675 med Jensen som efternavn.

På de næste pladser kommer Hansen, Pedersen og Andersen. Men på trods af en topplacering blandt efternavne viser alle fem navne et fald.

- Fælles for de her navne er, at folk har set sig lidt trætte af dem. Jo mere benyttede de er, desto hurtigere falder antallet af dem. Fordi så mange hedder det, har man søgt noget mere specielt og unikt, da vi iscenesætter os på en helt anden måde nu end tidligere, siger navneforskeren.

'Sen'-nedtur

Og sådan har det været i mange år. Blandt hele befolkningen er det 48 procent, der har et efternavn, der ender på ’sen’. Men for 30 år siden var andelen hele 66 procent.

- Der er ikke mange nyfødte, der hedder sen-efternavne. Det er således primært ældre mennesker, der hedder det. Og på graferne kan man se, at der er sket et fald i antallet af sen-efternavne, når folk er i 20'erne og 30'erne. Og det må afspejle, at mange skifter navnet ud, når de bliver gift.

Han tror dog aldrig, at sen-efternavne forsvinder helt.

- Der vil altid være noget dansk kvalitet og tradition over den slags navne. Derudover er der mere end en halv million, danskere der bare hedder enten Nielsen eller Jensen, så der er stor chance for at møde en af dem i bussen.

Bøndernes skyld

Men hvorfor er der egentlig så mange af os, der hedder sen-efternavne?

- Det afspejler, hvad folk hed på landet for omkring 200 år siden. Der hed alle bønderne Jens, Hans, Peter, Anders og Ole osv. Og når de fik børn skulle de hedde eksempelvis Jenssøn eller Jensdatter.

Men de såkaldte patronymer - faders navne - blev afskaffet i 1830'erne. I stedet skulle danskerne hedde et fast efternavn, hvilket derfor gjorde efternavnene meget ens.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen