Hun blev gravid som 15-årig og har født otte børn: Nu taler hun ud om sin kamp som ung mor

Australsk mor til otte har en vigtig besked til andre unge mødre

Sharon Jabbour var 15 år, da hun blev gravid første gang. To måneder efter sin 16 års fødselsdag fødte hun sin datter Symonne. Foto: Privat
Sharon Jabbour var 15 år, da hun blev gravid første gang. To måneder efter sin 16 års fødselsdag fødte hun sin datter Symonne. Foto: Privat

’Der er blikke af chok og skuffelse overalt, hvor du går, stirren, hvisken, rystende hoveder’, skriver 34-årige australske Sharon Jabbour på bloggen Little Tsunami Project, hvor hun tænker tilbage på dengang hun, blot 15 år gammel, blev gravid.

Hun var knap begyndt i high school, da hun i 1999 opdagede, at hun var gravid, og hun fortæller, at folk dømte hende meget hårdt, fordi hun ikke valgte at få en abort.

Sharon beskriver øjeblikket, hvor hun som 16-årig mødte sin ældste datter Symonne. Foto: Privat
Sharon beskriver øjeblikket, hvor hun som 16-årig mødte sin ældste datter Symonne. Foto: Privat
 
Så mens Sharon Jabbours klassekammerater havde travlt med at lave lektier og være teenagere, brugte hun det meste af sin energi på at forsøge at skjule sin voksende bule for omverdenen, for at undgå de misbilligende og dømmende blikke.

- Jeg gik bevidst med større tøj for at gemme min mave, fordi jeg følte mig flov, husker hun tilbage.

Den 34-årige mor fortæller nu om det svære ved at blive mor i en meget ung alder. Hendes datter Symonne er nu 18 år gammel. Foto: Privat
Den 34-årige mor fortæller nu om det svære ved at blive mor i en meget ung alder. Hendes datter Symonne er nu 18 år gammel. Foto: Privat
 
- Det virkede, lige indtil jeg skubbede min baby i en barnevogn – så var der ingen steder at skjule sig.

Dit liv er ikke slut
To måneder efter sin 16 års fødselsdag fødte Sharon Jabbour sin datter Symonne, og med det samme vidste hun, trods de negative oplevelser med folks reaktioner på hendes valg, at hun ville have en stor familie med faren Ramsey – som i dag er hendes mand.

Sharon og hendes mand Ramsey har nu otte børn i alt. Her ses de til deres bryllup i 2011. Foto: Privat
Sharon og hendes mand Ramsey har nu otte børn i alt. Her ses de til deres bryllup i 2011. Foto: Privat
 
Siden er de to blevet forældre til syv børn mere, og flokken tæller nu 18-årige Symonne, 15-årige Celinna, Tifinney på 13, Sebastian på 12, de 10-årige tvillinger Alesha og Ethan, og de to yngste, Amaliyah og Aliyrah på henholdsvis fire og to år.

Til Daily Mail Australia fortæller den 34-årige mor til otte, at hun er helt bevidst om, hvilke økonomiske konsekvenser, det kan have at blive gravid og få børn i sine teenageår, men hun er stolt af sin store familie.

Hun og Ramsey ejer selv deres hus, har to biler, to virksomheder, og Sharon Jabbour arbejder fuld tid.

Sharon Jabbour sørger for at fortælle sine børn, at det er hårdt at blive forælder i en ung alder. Og at hendes egen opvækst var meget forskellig fra deres. Men hun synes ikke, det er i orden, at samfundet ser så skævt til unge mødre. Foto: Privat

- Jeg er det levende bevis, at det at være en ung mor ikke betyder, at dit liv er slut, eller at du aldrig bliver til noget. Du bliver det, du er villig til at arbejde for, siger hun, og afslører en væsentlig fordel ved at få sine børn i en ung alder. For hende har det nemlig været nemt at udvikle stærke venskaber med samtlige af ungerne.

- Mine ældste døtre er så glade, når jeg går ud med dem, og går arm i arm med mig hver gang, vi er i butikkerne, siger Sharon Jabbour til det australske medie.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen