Samfund

Hva' katten - der sidder en abe på naboens tag

Ole Pedersen fra Blåvand troede først, at nogle turister var kommet lidt for tæt på hans ejendom ved naturskønne Blåvandshuk

  • Aben har været på springtur lørdag og søndag og har snydt en tilkaldt jæger to gange. (Foto: Ole Pedersen)
Aben har været på springtur lørdag og søndag og har snydt en tilkaldt jæger to gange. (Foto: Ole Pedersen)

- Jeg står i mit køkken, og så siger min kone, at der er nogen, der står og fotograferer vores hus.

Sådan begynder pensionist Ole Pedersen sin fortælling om et højest usædvanligt besøg på Kallesmærskvej ved Blåvand lørdag eftermiddag.

Godt nok er han og hustruen vant til turister på de kanter. Men det er både uden for sæson, og så plejer det normalt at være Blåvand Zoo 1500 meter væk eller måske Danmarks vestligste punkt - det vindblæste Blåvandshuk - som folk kommer for at kigge på.

Efter at have forladt sine sysler i køkkenet konstaterer Ole Pedersen, at hustruen har ret. Der står ganske rigtigt en flok mennesker ude på vejen og peger og tager billeder.

- Jeg åbner vinduet og siger 'hva' faen har I gang i. Men så er det ligesom om, at de peger i en anden retning. Det kan jeg se med det samme. Og de bad mig så om at kigge op. Dér sad den. Stor og mægtig. Ja, næsten majestætisk tænkende som på en trappesten, erklærer Ole Pedersen.
Naboen var ikke hjemme under abekattens besøg. (Foto: Ole Pedersen) Naboen var ikke hjemme under abekattens besøg. (Foto: Ole Pedersen)
En abe slår alt
En stor abekat er kravlet op på taget på naboens hus. Den sidder og kigger ud over de naturskønne enge. Og den ser ikke ud til at ville flytte sig.

Ole Pedersen havde godt hørt, at Blåvand Zoo tidligere lørdag havde meldt ud, at der var forsvundet en abe fra en indhegning i haven. Men han havde ikke tænkt videre over det. Der sker jo så meget.

Hidtil har det vildeste, som Ole Pedersen har oplevet, når det gælder dyr i haven, sådan set været vildt nok. Sidste år overraskede han en kronhjort, der var gået om bord i hans højbed.

Men en abe slår alligevel den oplevelse.

Ole Pedersen fandt sit kamera frem. Og han tog en række billeder, som han har valgt at dele med Ekstra Bladets læsere.

Forsvandt i plantagen
Billederne viser aben - som egentlig er en berberabe - mens den sidder på tagryggen.

- Efter at have siddet der noget tid, så kravler den ned. Den går ned i indkørslen og rundt. Og da den først gik ned, så fik de folk, der stod på vejen, travlt med at komme ind i deres biler. Man ved jo aldrig med sådan en, siger Ole Pedersen.

Hvad Ole Pedersen ikke vidste på det tidspunkt, var, at en jæger fra Blåvand Zoo allerede var blevet alarmeret. Og han var på vej til Ole Pedersens ejendom. Da jægeren ankom, var aben imidlertid forsvundet.

- Den løb ind i plantagen, siger Ole Pedersen.
Aben sad og hyggede sig et godt stykke tid. Først midt på tagryggen. (Foto: Ole Pedersen) Aben sad og hyggede sig et godt stykke tid. Først midt på tagryggen. (Foto: Ole Pedersen)

Også søndag blev aben set, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Og igen var jægeren var Blåvand Zoo i aktion.

Endnu en gang slap aben væk.

Og den er såmænd stadig på springtur.

- Det er ikke sådan, at vi er bange på nogen måde. Vi griner sådan set lidt af det. Men det er klart, at hvis man havde haft børn, så havde man nok været lidt ekstra opmærksom, siger Ole Pedersen.

I øvrigt var naboen slet ikke hjemme under besøget fra aben lørdag.
Og inden aben fik nok af at sidde og spejde ud over et naturområde, satte den sig helt ud til gavlen. (Foto: Ole Pedersen) Og inden aben fik nok af at sidde og spejde ud over et naturområde, satte den sig helt ud til gavlen. (Foto: Ole Pedersen)
Kan være aggressiv
Ifølge politiet er den løbske berberabe ikke umiddelbart farlig, men du skal alligevel passe på.

- De kan være nogle aggressive fætre, men den her skulle være ganske stille og rolig. Alligevel skal man ikke gå for tæt på, da den kan blive lidt hidsig, siger Ole Aamann, der også er vagtchef ved politiet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen