Samfund

Ikke ulovligt: Her slår lærere femårig dreng

Ifølge drengens mor blev hun tvunget til at godkende afstraffelsen

Få overblik over historien her. (Video: Kamera One)
1/2
Næste »

En video med en femårig dreng, der bliver fysisk afstraffet af sine lærere, har gjort brugere af sociale medier rødglødende af raseri.

I videoen, der blev filmet af drengens mor Shana Perez, ses det, hvordan to lærere forsøger at slå den grædende dreng bagi med et bat. Videoen blev filmet onsdag den 13. april på en skole i den amerikanske stat Georgia, skriver Fox 59.

- Det var forfærdeligt. Da jeg så videoen bagefter, fik jeg tårer i øjnene. Han græder. Han holder hånden over sin bagdel, og prøver at komme væk. Han vil have sin mor, fortæller Shana Perez, som ifølge eget udsagn blev tvunget til at acceptere afstraffelsen af sin søn, hvilket hun sidenhen har fortrudt.

Ifølge Shana Perez truede skolens inspektør med at bortvise drengen og få hende smidt i fængsel for hans fravær, hvis hun ikke accepterede straffen.

Perez har allerede været anholdt en gang i 2016, efter hendes søn var fraværende fra skolen 18 dage i træk, fortæller hun til WSB-TV ifølge Fox 59.

Ifølge Shana Perez skyldtes de 18 dages fravær at hendes søn skulle gennemgå en række kræftundersøgelser, hvilket de lokale myndigheder dog ikke kan bekræfte.

Ikke ulovligt at slå børn
Den femårige skulle straffes for at have spyttet efter en anden elev, og i den forbindelse gav Shana Perez skolens inspektør lov til at afstraffe drengen, fordi hun ifølge eget udsagn ikke havde noget valg.

Skoleinspektøren skulle angiveligt have fortalt Shana Perez, at hun ville ryge i fængsel, hvis hun ikke indvilligede.

- Hvis han bliver bortvist, bliver jeg anholdt for hans fravær. Hvis han misser endnu en dag, bliver jeg anholdt. Det nægtede hun ikke. Hun fortalte mig aldrig noget andet, påstår Shana Perez.

Den udlægning af historien er det lokale politi dog ikke enig i.

- De var ingen tvang fra deres side. Vi har bekræftet at skolen ikke sagde sådan til hende, udtaler sherif Donnie Pope, som også påpeger, at der ikke er blevet overtrådt nogen lov. Georgia er nemlig en af de 19 amerikanske stater, hvor det er tilladt at afstraffe børn fysisk i skolen.

Den lovgivning har Shana Perez dog ikke meget til overs for.

- For at være ærlig, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, så ville jeg tage ham op og sige 'nej, du må ikke slå ham. Så bare send mig i fængsel', lyder det.

Denne kinesiske lærerinde slog en lille pige i børnehaveklassen, indtil pigens bedstemor kom og blandede sig.

itf Samfund - 15. apr. 2016 Lærer slår lille pige: Så går bedstemor amok

Her afslører amerikanske elever deres voldelige lærerinde.

laerer-slaar-elev Samfund - 10. apr. 2016 Lærer anholdt: Her tæver hun løs på elev 

Her ses en anden amerikansk lærer tæve sine elever. Denne gang med at bælte.

Skærmbillede 2015-05-18 kl. 17.33.30.png Samfund - 18. maj 2015 TV: Her tæver lærer sine elever

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere