Samfund

Indvandrer-bander bruges som sharia-tæskehold

Islamiske ekstremister bruger bandemedlemmer til at sprede religiøs terror i ghettoområder

  • Den tidligere imam Ahmed Akkari oplevede sidste år, at bandemedlemmer fra Black Army sammen med islamiske ekstremister overfaldt ham verbalt og med stenkast i forbindelse med et møde i Vollsmose i Odense. (Foto: Morten Rode)
Den tidligere imam Ahmed Akkari oplevede sidste år, at bandemedlemmer fra Black Army sammen med islamiske ekstremister overfaldt ham verbalt og med stenkast i forbindelse med et møde i Vollsmose i Odense. (Foto: Morten Rode)

Islamiske ekstremister bruger indvandrerbander til at håndhæve religiøse sharia-love i bolig-områder overalt i Danmark.

Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Den uhellige alliance mellem religiøse ekstremister og hårdkogte kriminelle resulterer i boligområder, hvor især yngre mennesker bliver påtvunget en bestemt opførsel og for kvindernes vedkommende en bestemt påklædning.

Bandemedlemmerne støtter typisk op om enkelte yderligtgående imamer og moskeer med en streng fortolkning af islam.

Det fortæller administrerende direktør og integrationsrådgiver Mohammad Rafiq fra International Institute of Human Rights, der udpeger syv områder herhjemme, hvor der foregår.

- I flere områder ser vi, at fundamentalisterne får støtte af banderne. Folk bliver mere bange for ekstremisterne, når de bakkes op af bandemedlemmer. Det ser man for eksempel i Tingbjerg. Konsekvensen er, at folk ikke tør sætte sig op mod ekstremisterne, fordi de ved, at de så får tæsk af hårde kriminelle, fortæller han.

Jaleh Tavakoli tidligere representant i Københavns Borgerrepres EKSTRA Vagthund ? Pludselig stod Blågårdsbanden der

Den tidligere imam Ahmed Akkari er en af dem, der på egen krop har oplevet, at banderne er blevet de fundamentalistiske imamers forlængede arm. Et fredeligt debatmøde om islamisme i Vollsmose Kulturhus endte sidste år i total kaos, da Akkari blev mødt med trusler, verbale tilsvininger og stenkast fra en stor gruppe bandemedlemmer i fra den berygtede Odense gruppering Black Army, der var mødt op med sorte jakker med bandens logo.

- De ankom sammen med en religiøs gruppe og med det ene formål at forsøge at kue mig som kritiker og forsvare den del islam, som mit foredrag ville advare mod. Det var meget voldsomt, og vi måtte efterfølgende eskorteres ud af området, siger Akkari om episoden, der endte med, at politiet anholdte to personer.

black army (2) EKSTRA Krimi Daabas-bande bliver landsdækkende

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der overvåger bandeaktiviteten herhjemme, bekræfter også, at bandefolk er begyndt at flirte med religiøse miljøer:

- Vi har efterretninger om, at nogle fra bandemiljøet begynder at vise tegn på en form for religiøs radikalisering, og det er en farlig cocktail, så det er noget, vi er opmærksomme på i samarbejde med PET. Vi kan dog ikke sige noget om, hvor udbredt eller organiseret sammenkoblingen mellem bandemedlemmer og de radikale miljøer er, men der har været nogle enkelte hændelser. Blandt andet i sommer, hvor kendte bandefolk mødte op ved en demonstration i København mod Israel, siger chefen Michael Ask til Ekstra Bladet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen