Samfund

IS udgiver terror-manual: Brug parfume og pænt tøj

Hver gang myndighederne opdager manualen, bliver Internet-siden lukket ned. For så kort efter at dukke op igen på et andet medie

  • Terror-håndbogen til små celler og ensomme ulve.
Terror-håndbogen til små celler og ensomme ulve.

Terrorister i IS har siden september sidste år gentagne gange offentliggjort en manual på de sociale medier, som rådgiver 'den ensomme ulv' i at begå terror-angreb og glide stilfærdigt ind i den vestlige verden.

Manualen er på 64 sider med 12 kapitler, og den forklarer indgående, hvordan terroristen skal gebærde sig før, under og efter en terror-handling.

 

Hver gang myndighederne opdager manualen, bliver Internet-siden lukket ned. For så kort efter at dukke op igen på et andet medie.

Nogle af rådene betoner vigtigheden af, at man ikke ligner en terrorist.

Barber dig
- Gå med pænt tøj, det må dog ikke være for pænt, bruge parfume og barber dig, lyder det blandt andet fra IS.

Manualen giver også instrukser i, hvilke mobiltelefoner, man kan bruge, så man ikke kan spores. Og 'ulven' lærer, hvordan man indretter et såkaldt 'Safe House', hvor terroristen kan gå i skjul efter et terror-angreb.

Terroristerne opfordrer også den ensomme ulv til at optræde som en kristen, så omgivelserne ikke fatter mistanke.

Der er tips og råd til, hvordan man foretager overvågning i al ubemærkethed og infiltrerer en gruppe med spioner.

'Kør tilfældige ned'
Terroristen lærer også, hvordan man klarer et politi-forhør og forbereder troværdige forklaringer.

Selve manualen er i store træk en opdatering af en ældre manual, som Al Qaeda udgav for flere år siden.

Berlingske skriver, at Islamisk Stat har forsøgt at aktivere personer til at udføre regulære terror-angreb i Danmark. Det kunne eksempelvis ske ved at angribe folk med kniv eller køre helt tilfældige og uskyldige personer ned i trafikken.

Disse opfordringer sendes via SMS, og adskiller sig fra manualen der er meget detaljeret, skriver Berlingske.

Frygtet af efterretnings-tjenester
Ensomme ulve og mindre terror celler er blandt de mest frygtede af efterretnings-tjenesterne, fordi de er svære at afsløre. Den engelske terror-ekspert, Neil Doyle, siger til avisen The Sun, at manualen er blevet downloadet i flere hundrede tilfælde. Britiske statsborgere har angiveligt været med til at udgive terror-håndbogen.

En af mændene bag håndbogen formodes at være englænderen Omar Hussain, 27, som i 2013 forlod jobbet som ekspedient i et supermarked og stak af til Syrien for at kæmpe på IS' side.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen