Kæmpe sølvskat fundet på Falster

Tre amatørarkæologer har fundet over to kilo sølvmønter på mark på Falster

sølvskat Falster. En sølvdaler på knap 30 gram rent sølv ligger godt i hånden på en glad finder. Daleren måler 4 centimeter i diameter. (Foto: Signe Fog Mogensen, Museum Lolland-Falster)
sølvskat Falster. En sølvdaler på knap 30 gram rent sølv ligger godt i hånden på en glad finder. Daleren måler 4 centimeter i diameter. (Foto: Signe Fog Mogensen, Museum Lolland-Falster)

Skatte fra 1600-tallet dukker stadig frem af den danske muld. Denne gang har tre amatørarkæologer med metaldetektorer fundet 75 store sølvdalere og nogle fragmenter af et pragtbælte af sølv ved Orenæs på Nordfalster.

De tre amatørarkæologer tog en dag i februar ud påen mark ved Orenæs - og efter fem timers søgning var der jackpot: Inden længe havde de tre fundet 10 sølvmønter, og derefter kontaktede de Museum Lolland-Falster, hvor arkæolog Anders Rasmussen tog telefonen.

- Det er en af de bedste opringninger, jeg har fået i lang tid, siger Anders Rasmussen om det, der viste sig at blive den største dalerskat fundet på Falster.

- Vi aftalte, at de skulle fortsætte med at afsøge marken for at afgrænse fundområdet og finde mest muligt, inden vi kontaktede lodsejeren og fik lov til at udgrave området, fortæller Anders Rasmussen.

Da udgravningen var overstået havde 75 sølvdalere og nogle fragmenter af et pragtbælte af sølv set dagens lys.

Imponerende store mønter
På Nationalmuseet er museumsinspektør og møntekspert Michael Märcher imponeret over de mange store mønter, der tilsammen vejer mere end to kilo.

- Der er tale om sølvdalere, som var 1600-tallets internationale hårde handelsvaluta. Mønterne i skatten er præget i tidsrummet 1593 – 1650, og cirka en tredjedel af mønterne kommer fra Nederlandene, siger Michael Märcher og tilføjer:

- På den måde ligner møntsammensætningen i skatten meget de sølvskatte, som blev gemt af vejen under Svenskekrigene sidst i 1650’erne i Jylland og på Vestfyn.

Men Michael Märcher er ikke overbevist om, at skatten nødvendigvis er gravet ned under svenskernes besættelse af Danmark i 1657 – 1659. Den kan godt være nedlagt tidligere.

To kilo sølv
Hvorfor nogen valgte at grave en kiste med sølvdalere og pragtbælter ned på Nordfalster vides derfor ikke med sikkerhed. Men en ting er sikkert: Det var en pæn formue, som blev gemt af vejen.

Alene sølvdalerne indeholder op imod to kilo rent sølv, og ifølge Michael Märcher udgjorde de en ret stor sum, som den almindelige bonde ikke var i besiddelse af.

- Dalere var 1600-tallets svar på 1000-kronesedlen, og skattens datidige købekraft svarede til et par årslønninger for en arbejdsmand eller prisen på fem gode okser, siger han.

Denne sølvdaler slået under den tysk-romerske kejser Rudolf den 2. i 1603 blev også fundet på Orenæs. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
Denne sølvdaler slået under den tysk-romerske kejser Rudolf den 2. i 1603 blev også fundet på Orenæs. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)

Men skatten har sandsynligvis været endnu større. Det er ikke nemlig ikke første gang, at nogen finder kostbarheder på den samme mark.

I 1940’erne fandt man to knivskeder af sølv og to såkaldte stokkebælter ligeledes af sølv, som var bælter båret af fornemme kvinder i renæssancen. De vejer til sammen vejer næsten 600 gram og er udstillet på Nationalmuseet.

Ejeren ukendt
Hvis Anders Rasmussen på Museum Lolland-Falster er heldig kan han også bevise, at de to fund hører sammen.

- Ved udgravningen fandt vi nogle fragmenter af bælter, og hvis de passer sammen med de bælter, som dukkede op i 1940’erne, er jeg sikker på, at vi har et samlet skattefund, siger han.

Fragment af pragtbælte af sølv fundet sammen med 75 dalere ved Orenæs på Falster. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
Fragment af pragtbælte af sølv fundet sammen med 75 dalere ved Orenæs på Falster. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
 

Det er straks mere vanskeligt for Anders Rasmussen at sætte navn på skattens oprindelige ejer. Selvom Orenæs var et selvstændigt len, benævnt Karleby eller Grimmelstrup len, kendes der ikke noget større gods, ingen adelslægter eller godsbestyrere i området, som kan komme i betragtning.

Fra 28. marts og en måned frem udstilles skatten på Museet Falsters Minder i Nykøbing Falster.

1 af 4 Fragment af pragtbælte af sølv fundet sammen med 75 dalere. (Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
2 af 4 Også en del af fundet: Sølvdaler slået i Salzburg i Østrig i 1620. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
3 af 4 Denne sølvdaler slået under den tysk-romerske kejser Rudolf den 2. i 1603 blev også fundet på marken. (Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster)
4 af 4 sølvskat Falster. En sølvdaler på knap 30 gram rent sølv ligger godt i hånden på en glad finder. Daleren måler 4 centimeter i diameter. (Foto: Signe Fog Mogensen, Museum Lolland-Falster)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen