Samfund

Kæmpegevinst i amerikansk lotto: Det kan du få for 10 milliarder

Det amerikanske lotteri Powerball slår rekorder med kæmpegevist på 1.5 milliard amerikanske dollars

  • Man skal have seks rigtige tal for at vinde den store gevinst. (Foto: AP)
Man skal have seks rigtige tal for at vinde den store gevinst. (Foto: AP)

Den største lotto-gevinst i amerikansk historie står på spil. 1.5 milliard amerikanske dollars er på højkant i det amerikanske lotteri Powerball. Det svarer til omkring 10 milliarder danske kroner. Vinderen bliver trukket onsdag aften klokken 22.59 amerikansk tid. I Danmark vil klokken være 04.59 om morgenen.

Der blev ikke fundet en vinder ved trækningen i lørdags, og derfor er der nu en ekstra stor sum penge i puljen. Men oddsene for at vinde er små. Hvis man har købt en en kupon er oddsene for at vinde den store jackpot 1 ud af 292.2 millioner ifølge flere amerikanske medier blandt andet Los Angeles Times.

51922244 - 09_01_2016 - Powerball Jackpot - Lynne Sladky.jpg Samfund - 10. jan. 2016 Ingen vinder i amerikansk lotteri: Nu stiger puljen til 9 mia.

Der udover er det ifølge Daily Mail 25 gange mere sandsynligt at blive den næste amerikanske præsident end at vinde den store gevinst i Powerball. Men derfor kan man jo godt drømme om, hvad pengene skal bruges på, hvis det nu var, at man vandt.

Her er i hvert fald nogle bud, hvad man kunne bruge nogle af de mange milliarder på:

Et fodboldhold
Du kan overveje at købe et fodboldhold, hvis du vinder den store gevinst i Powerball-lotteriet. Ifølge NBC News får du ikke Real Madrid, som åbenbart er 3.26 milliarder dollars værd. Men hvad med Newcastle United? Det får du for den nette sum af 349 millioner.

Verdens dyreste hus
Hvis fodbold ikke lige er dig, kan du også overveje at købe verdens dyreste hus. Ifølge BloombergBusiness blev palæet solgt for 275 millioner euro - eller hvad det der svarer til omkring 2 milliarder kroner - tilbage i december sidste år. Palæet ligger uden for Paris. Du kan vist også lige få råd til et sommerhus oveni købet.

Se også: Verdens dyreste hus solgt for 2 mia. kr.

Hvis du helst vil blive i Danmark og gerne vil købe en bolig, der rent faktisk er til salg, kan du overveje villa på 418 kvadratmeter i Hellerup. Den står til små 68 millioner og kan findes hos Home. Villaen er bygget i 1906, har 21 værelser og har udsigt til vandet.

Verdens dyreste hus, som ligger i Frankrig. (FOTO: Creative Commons wikipidia) Verdens dyreste hus, som ligger i Frankrig. (FOTO: Creative Commons wikipidia)

En Lambourghini
Hvis du mangler en bil, kan du overveje en Lamborghini. En af verdens dyreste biler er ifølge Magasinet Penge en Lambourgini Veneno Roadser. Den italienske bil rammer 100 kilometer i timen efter 2,9 sekunder. Prisen starter ved 4.5 millioner dollars - det svarer til 45 millioner.

Designer-stiletter i massevis
Du kan også købe et par stiletter af mærket, som både kronprinsesse Mary og popsangerinden Medina ejer. Det franske mærke Christian Louboutin har været yderst populært gennem årene. Men billige er stiletterne med de røde såler heller ikke. De kan hurtigt koste mellem 5.000 og 10.000 kroner. Men hvis du vandt den store gevinst i Powerball-lotteriet, ville du havde råd til sådan cirka 1 million par af dem, der koster 10.000 kroner.

Se også: Wozniacki går efter kæmpe-gevinst på 9 milliarder

Spis gourmetmad
Hvis du bliver sulten, mens du bruger alle dine penge, kan du overveje en tur på Noma. Den københavnske michelin-restaurant tager 2800 kroner for en menu, og det er med 7-8 vine. Hvis du ikke kan få nok af Noma, kan du snildt spise der tre gange om dagen resten af dit liv.

Hvis du vil have fat i en af lotto-kuponerne skal du ifølge Powerballs hjemmeside være bosiddende i en af de amerikanske stater, hvor lodderne sælges. Det er ikke lovligt at købe kuponerne online.

Noma har to Michelin-stjerner. (Foto: AP) Noma har to Michelin-stjerner. (Foto: AP)  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld
Sådan! Futsal-landsholdet slår Norge ved Nordic Cup
Sara Olsvig: Der skal være kvalitetsløft i handikapområdet
Toppolitiker alvorligt syg af trikiner
Toppolitikere kan være forgiftede
Se billeder: Sådan endte bueskydningsmesterskabet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen