Kæmper boligejernes sag: Nu er 'illoyalt' medlem smidt ud efter stort drama

Fair Bidragssats har ekskluderet et bestyrelsesmedlem, efter vedkommende handlede illoyalt og truede foreningen, forklarer formanden

Boligejere kan måske i fremtiden vælge et nyt realkreditinstitut, når de skal ud og finansiere deres boliger. Foreningen Fair Bidragssats forsøger nemlig at lave skabe grundlaget for et nyt realkreditinstitut (Foto: Colourbox)
Boligejere kan måske i fremtiden vælge et nyt realkreditinstitut, når de skal ud og finansiere deres boliger. Foreningen Fair Bidragssats forsøger nemlig at lave skabe grundlaget for et nyt realkreditinstitut (Foto: Colourbox)

Der er knas på de indre linjer i foreningen Fair Bidragssats efter man lørdag så sig nødsaget til at ekskludere et centralt bestyrrelsesmedlem.

Det oplyser foreningen på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at det nu ekskluderede bestyrelsesmedlem Kim Paulsen efter foreningens opfattelse har optrådt 'illoyalt og skadeligt for foreningen.'

- Vi har haft en del samarbejdsproblemer i bestyrelsen efter det nu ekskluderede medlem trådte ind tilbage i slutningen af august. Der har været flere episoder der i sidste ende har ledt os frem til at træffe denne beslutning, siger formand for Fair Bidragssats Chresten Ibsen til Ekstra Bladet.

Chresten Ibsen gik forrest, da Kim Paulsen skulle ekskluderes Foto: Marie Katrine Kragh
Chresten Ibsen gik forrest, da Kim Paulsen skulle ekskluderes Foto: Marie Katrine Kragh
 

Han skabte splid
Foreningen Fair Bidragssats blev stiftet i foråret 2016 i kølvandet på, at flere realkreditinstitutter i løbet af foråret igen valgte at skrue på de forhadte gebyrer på realkreditlån kaldet bidragssatser.

Målet var at samle de mange tusinder af utilfredse boligejere, der blev ramt af realkreditudbydernes prisstigninger og samtidig gøre politikerne opmærksomme på problemet.

Siden da har foreningen målrettet arbejdet på at åbne et brugerfinansieret og uafhængigt realkreditinstitut samtidig med, man har forsøgt at forhandle låneaftaler med de allerede eksisterende realkreditinstitutter på vegne af medlemmerne.

Chresten Ibsen forklarer, at Kim Paulsen skabte så dårlig stemning i bestyrelsen, at formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer til sidst frygtede at Paulsen alene kunne ødelægge foreningen.

- Det hele kulminerede ved en arbejdsweekend i oktober, hvor bestyrelsen mødtes på Sjællands Odde. Det nu ekskluderede bestyrelsesmedlem gik på skift til angreb på de øvrige medlemmer og det resulterede i, at arbejdsweekenden blev opløst før tid, fortæller Chresten Ibsen til Ekstra Bladet.

I sidste ende valgte samtlige af bestyrelsesmedlemmerne minus Kim Paulsen at stemme for eksklusionen på et netop overstået bestyrelsesmøde i lørdags.

Paulsen: Udemokratisk forening med syg kultur
Hovedpersonen selv stiller sig uforstående over for eksklusionen, som han kalder udemokratisk og tendere til mobning.

Han er langt fra enig i Chresten Ibsens udlægning af sagen.

- Jeg melder mig ikke ind i en bestyrelse for at det skal ende på den her måde. Der har ikke været et ønske om at drive foreningen demokratisk i et ordentlig arbejdsklima og det vil jeg ikke være med til. Jeg har en faglig stolthed som akademiker og økonom. Jeg har været med i flere bestyrelser i mange forskellige sammenhænge og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Kim Paulsen til Ekstra Bladet.

Han mener, at kulturen i foreningen er decideret syg og drevet af formand Chresten Ibsens enevælde:

- Jeg mener at den måde, jeg er blevet smidt ud på er i decideret strid med vores vedtægter. Jeg følte der var tale om en hetz. Hvis jeg ikke var blevet ekskluderet, var jeg nok selv gået, for klimaet i bestyrelsen er meget dårligt. Det er en syg kultur der er drevet af Chresten Ibsen. Han smadrer den her organisation, lyder det fra Kim Paulsen.

Tumultarisk levetid
Det er langt fra første gang at medlemmer af Fair Bidragssats inderste kerne vælger at forlade bestyrelsen.

Tilbage i maj valgte den daværende formand Hardy Bjærge, kasserer Anders Sandbjerg Larsen og menigt medlem Caroline Freltoft at trække sig fra bestyrelsen.

Det skete ligeledes efter et bestyrrelsesmøde.

I foreningens korte levetid er seks bestyrelsesmedlemmer enten blevet ekskluderet eller gået selv.

- Det er ikke første gang, der er nogen der trækker sig eller bliver smidt ud. Er i I krise?

- Jeg havde ikke forventet det ville gå stille for sig, da jeg valgte at gå med som initiativtager til at stifte foreningen. Det er en dynamisk og vild forening og det skulle jeg måske have tænkt mere over, inden jeg startede den. Men sidste gang valgte vi også at fortsætte og det gør vi så også denne gang. Jeg tror på, der er mange gode ting i vente for vores forening, siger Chresten Ibsen til Ekstra Bladet.

Se også: Presser boligejere til lån med høj risiko

Lige nu er ejendomsmarkedet attraktivt for køberne på grund af de lave renter – og skal man gøre et boligkup, er det værd at overveje at finde en bolig i yder-områderne, hvor de lange liggetider presser priserne i bund. Polfoto Ekstra Bladet+ Ekspert: Gør et boligkup - nu!

Se også: Socialdemokratiet redder gebyrgribbene

Se også: Nye superlån rammes af kraftige prisstigninger

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen